Foto: PR / Jens Engbo Norddal, adm. direktør i Papiruld Danmark A/S
Papiruld Danmark A/S har ansat Jens Engbo Norddal, der tiltræder som ny adm. direktør den 1. marts 2020.
Papiruld Danmark har ansat Jens Engbo Norddal, 48, som ny adm. direktør. Han kommer senest fra en stilling som Market Director Scandinavia hos James Hardie GmbH – det tidligere Fermacell Scandinavia, hvor han har været siden 2011. Under sin ansættelse studerede han en MBA fra Copenhagen Business School.
Den nye ejerkreds i Papiruld Danmark, bestående af Holger C. Hansen, Asbjørn Berge og Claus Skov, ser ansættelsen som et stærkt træk i det konkurrenceprægede marked:
”Jens er udvalgt, fordi han har en stærk salgsprofil og har været med til at sikre Fermacell/James Hardie en førende markedsposition inden for fibergips i Danmark. Han har derfor erfaringen og evnerne til at kunne løfte selskabet til nye højder. Han er desuden en dynamisk person med et stort netværk i byggebranchen. Det har stor betydning, og det regner vi med at få stor glæde af,” siger Holger C. Hansen.
Jens Engbo Norddal er begejstret for ansættelsen og Papiruld Danmarks planer:
”Der er lagt en seriøs vækststrategi, hvor vi skal ud og vinde markedsandele på forskellige parametre. Det arbejde glæder jeg mig utroligt meget til at komme i gang med,” siger Jens Engbo Norddal.