Foto: Realdania/Gred Dam, Thisted Kommune

Nu er Ny Foreningsvej, naturstien langs Klitmøller Å, åbnet – med rekreative muligheder ved vandet og en sikker skolevej for børnene. Projektet er en del af Realdanias kampagne Stedet Tæller. 

Den 31. januar blev Ny Foreningsvej i Klitmøller indviet ved et lokalt arrangement. 

Den nye natursti styrker oplevelsesmulighederne i naturen. Her er der gjort plads til nye oplevelser langs vandet med fokus på bevægelse, natur, kultur, leg og læring – og med formidling af stedet og byens historie som rød tråd. En bro ved Klitmøller Friskole giver også direkte adgang til skolen og åbner samtidig for ophold i broens net, hvor man kan ligge og kigge ned på åen.

Med etableringen af Ny Foreningsvej er et stort naturområde midt i Klitmøller nu gjort tilgængeligt for alle – med endnu bedre muligheder for bevægelse og samvær på tværs af eksisterende veje og stisystemer. Klitmøller får en smutvej for skolebørnene, en ny rute til aftenturen eller blot muligheden for en stille stund på en af broerne.

I mange år har Klitmøllers beboere været aktive medskabere af byens udvikling – med udarbejdelsen af en helhedsplan for byen og ideen til Ny Foreningsvej. 

Ny Foreningsvej fik medfinansiering på 1,6 mio. kr. fra foreningen Realdania. Projektet er realiseret som led i kampagnen Stedet Tæller, som siden 2011 har støttet projekter i Danmarks yderområder. Kampagnens projekter udvikler og udnytter de stedbundne potentialer, der kan bidrage til den lokale livskvalitet.

Tidligere artikelNy standard for varmepumper er godt nyt for den grønne omstilling
Næste artikelMartin og Lasse blev kåret som danmarkmestre i brolægning