Foto: PowerFast II-seriener designet til at være skånsom mod træ og plugs, men har faktisk ca. 25 procent hurtigere iskruningstid end den næsthurtigste på markedet.

Bedre holdbarhed, nemmere iskruning og reduceret risiko for flækning er bare nogle af de fordele, håndværkeren kan nyde godt af i de nye skruer fra fischer. PowerFast II-serien er nu landet på hylderne i de danske tømmerhandler og klar til at blive brugt i alle projekter, hvor effektivt kvalitetshåndværk er det afgørende.

Nu kan du få fingrene i verdens bedste skrue. Det er store ord, men PowerFast II fra fischer er også noget helt ud over det sædvanlige. Serien er designet til at være skånsom mod træ og plugs, men har samtidig en markant hurtigere iskruningstid – faktisk ca. 25 procent hurtigere end den næsthurtigste på markedet. For håndværkeren, der skal bruge timer, dage eller uger på montagearbejdet, kan der derfor være en enorm tidsbesparelse at hente. 

Flere skruer per batteri

Hele hemmeligheden ligger i udformningen af skruen. De tre gevind i spidsen sikrer et hurtigt bid og reducerer sammen med de patenterede fræseriller risikoen for flækning. Et indvendigt fræsespor og specialvoks skaber et lavt iskruningsmoment, så der går flere skruer på et batteri.

– Her har vi en skrue som kommer til at gøre livet nemmere for håndværkeren. Populært sagt kører den længere på literen. PowerFast II er optimeret til at have et lavt iskruningmoment ved at skabe mindre friktion. Den lave friktion sparer gevaldigt på batteriforbruget, fortæller Nordic Product Manager hos fischer Lars Holbæk.

Udover sin primære funktion som spånskrue til både hårdt og blødt træ begår PowerFast II sig godt i nylon og metalplugs. Den er tilmed yderst velegnet til fastgørelse af stålemner. Lars Holbæk fortæller:

– Fra top til bund er skruen spækket med riller og gevind, der ved første øjekast kan virke overvældende, men der er en mening med dem alle. Den nye skrueserie kan lidt af hvert. Den gør sig godt i hårdt og blødt træ, i vores plugs og til fastgørelse af f.eks. metalbeslag. Dermed bliver håndværkeren med denne ene skrue klædt på til rigtigt mange forskellige opgaver, hvor både kvalitet og effektivitet er i højsædet. Det er bestemt noget ud over det sædvanlige.

Du kommer ikke til at kende den på knækket

Problematikken med skruer, der knækker, kender enhver tømrer. Her har fischers nye skrueserie endnu et trick i ærmet. PowerFast-serien er fremstillet i stålkvalitet C10 B21, der er samme type stål, som konstruktionsskruer typisk er lavet af. Det betyder, at du ikke kommer til at kende denne skrue på knækket.

– De fleste håndværkere kender til skruer, der knækker, og som derfor optager unødig megen tid. Derfor har vi valgt at benytte en ekstra høj stålkvalitet, der sørger for sikker og holdbar befæstigelse, slutter Lars Holbæk.