Visualisering: SLA

Det nye byggeri på 7.400 etagemeter på Søndre Havn skal som minimum opnå den internationale bæredygtighedscertificering DGNB-guld.

De to parter har indgået aftale om byggeriet, som er en del af et nyt byområde ved kysten centralt i Køge. Centralt i aften er, at parterne er enige om at samarbejde om projektet med fokus på bæredygtighed, fællesskaber og arkitektonisk kvalitet. Byggeriet skal efter planen som minimum opnå DGNB-guld i bæredygtighed.

“Det giver mening for os at bygge bæredygtigt. Vi oplever, at man gerne vil bo i det, og vi tror, at det bliver danskernes foretrukne byggeri. Søndre Havn er et inspirerende område, og vi glæder os til at udvikle et projekt, som passer lige præcis til bydelen. Her er der lagt vægt på at bygge en by, som er rar at bo i, og hvor naturen, havet og rekreative områder spiller sammen med arkitekturen”, siger Jesper Jørgensen, udviklingsdirektør i KPC i en pressemeddelelse.

Følgegruppe skal komme med idéer
Parterne har aftalt at fortsætte det tætte samarbejde og etablere en følgegruppe, som får mulighed for at komme med idéer til projektet. Målet er, at parterne vil arbejde med innovation i byggeriet og at få input fra personer, der normalt ikke deltager i udviklingen af denne type projekter.

”Det bliver spændende at arbejde sammen om projektet ud fra en fælles ambition om, at vi ikke bare vil lave mere af det samme. Vi vil se, om vi sammen kan komme op med noget mere unikt. I Køge Kyst gør vi os umage for at skabe en blandet by med liv hele dagen og hele ugen. Og jeg håber på, at vi med dette arbejde får input til nye måder at bo på og til hvordan, man kan understøtte erhverv og aktiviteter i kvarteret”, siger Tove Skrumsager Frederiksen, projektdirektør i Køge Kyst P/S.

Næste skridt: 10 nye boligprojekter
Det næste skridt i processen er at udarbejde værdigrundlaget og en skitse med flere detaljer om projektet. Skitseprojektet skal derefter godkendes af Køge Kysts bestyrelse, og der er udsigt til anlægsstart næste år.

KFCs byggefelt ligger på Søndre Havn i et områder med 10 nye boligprojekter og flere på vej. Godt halvdelen af den tidligere erhvervshavn, Søndre Havn, er solgt eller reserveret, og området er ved at udvikle sig til en ny, sammenhængende bydel. I alt planlægges der over 1500 boliger i bydelen med ny infrastruktur, grønne områder og nærhed til natur og strand

Tidligere artikelVVS Byggeprojektleder / Entrepriseleder
Næste artikelDTU ødelægger hus for at tjekke computerprogram