Den 1/11 kunne den nordjyske belysningsleverandør LITE A/S, byde velkommen til Kåre Venø Olesen som holdets nye lysdesigner. 

Hos LITE er vi glade og stolte over at have Kåre på teamet, han har en stor passion for feltet, og mange års erfaring i branchen. Kåre er uddannet elektriker, og har de seneste år undervist fremtidens elektrikere på EUC Nord i Frederikshavn.

“Det er en spændende branche med masser af udvikling – både på styring af lyset, men bestemt også på kvaliteten. Jeg glæder mig til at komme i gang med at finde de rigtige løsninger til og for vores kunder. For mig, er det en fornøjelse at få lov til at vise/give kunden en god oplevelse af hvad kunstig lys kan.

Min baggrund som ”lys nørd” og underviser i netop lys og bygningsautomatik gør, at jeg ser løsninger og muligheder hvor tingene arbejder sammen, for lyset skal fungere sammen med brugen af bygning og omgivelserne.” Fortæller Kåre om sin opstart hos LITE. 

Kåre får arbejdsplads på hovedkontoret i Nørresundby, hvor han vil være behjælpelig med at finde den rette belysningsløsning, som overholder kravene til det gældende anvendelsesområde. Derudover vil han stå for visualiseringer af projekter, og hjælpe kunderne med el-tekniske spørgsmål og forespørgsler.