Foto: NCC’s sitemanager Stefan Vindeløv til højre, i midten fræserfører Kasper Jensen, og til venstre Wirtgen Denmarks salgschef, Jan Dahl, ved fire af de fem nye fræsere til NCC Asfalt.

Jævnligt leveres en ny Wirtgen-asfaltfræser fra Wirtgen Denmark A/S i Taulov ved Fredericia. Det hænder også at der leveres 2 til samme kunde, og i ekstraordinære tilfælde tre i én og samme handel. Og når en kunde melder sig med ønske om at købe en splinter ny håndfuld fræsere i ét hug, så er det ikke en ny virksomhed med et helt frisk CVR-nummer, men derimod større virksomheder med enorme maskinparker.

NCC Asfalt, med speciale i blandt andet asfaltfræsning, besidder en af Danmarks største fræserafdeling. De skulle i denne omgang bruge udskiftning i maskinparken, som består i omegnen af 40 styk – hvor langt hovedparten af mærket Wirtgen.

”Vi skifter ud efter en udskiftningsplan, og denne gang blev der til fem nye fræsere, som faktisk er identiske med dem, de afløser, bortset fra at der er sket en væsentlig teknologisk udvikling. Fire nye Wirtgen W 50 Ri og en ny Wirtgen W 35 Ri. For dem alle gælder, at de er lidt stærkere motormæssigt end de tilsvarende gamle maskiner. De nye W 50’ere er med AdBlue. Og maskinførerne kan glæde sig over, at der virkelig er sket noget på førerplatformene”, fortæller chefen for NCC’s fræserafdeling, sitemanager Stefan Vindeløv.

3 til Kolding
NCC Asfalt har afdelinger i Aalborg, Odense, Herlev og Kolding. Fræserafdelingerne servicerer hovedsagelig NCC’s egne asfaltfolk, men fræser også for både kommuner, entreprenører og andre asfaltfirmaer.

Afdelingen i Kolding sætter sig på hovedparten af de nye fræsere, hvor 3 Wirtgen W 50 Ri stationeres leveres til denne afdeling alene. Derudover kommer 1 til Herlev, mens den mindste maskine sendes til det nordjyske i Aalborg-afdelingen.

”Kolding haltede lidt bagud i udskiftningen til nyere maskiner. Derfor afleverer Wirtgen Denmark tre af de fem i Kolding”, forklarer Stefan Vindeløv.

”Wirtgen W 50 Ri er markedets mest solgte fræser og tillige den mest udviklede. Den har en transporthastighed på 12 km/t. Det er dobbelt så hurtigt som tilsvarende maskiner af andre fabrikater. W 35 Ri-fræseren er en ny generation, som nu er udstyret med fuld automatik. Begge modeller bruges i vid udstrækning til fræsning ved tilslutninger til motorvej og i bymæssig bebyggelse, hvor de kompakte maskiner er nemme at komme rundt og arbejde med”, fortæller salgschef Jan Dahl hos Wirtgen Denmark A/S.