Foto: Jan Eske Schmidt, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Selvom der er sket et fald i tyveri af værktøj, oplever hver tredje virksomhed stadig tyveri i deres servicebiler, mens hver femte virksomhed har fået stjålet værktøj fra en byggeplads. Det viser en undersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
De flest installationsvirksomheder kender kun alt for godt til det triste syn af en smadret værktøjscontainer på byggepladsen eller en opbrudt sidedør i firmabilen.
En undersøgelse fra brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne viser at stadig mange virksomheder har besøg af de langfingrede og ubudne gæster, til trods for at antallet af tyverisager er på vej op.
I år 2019 oplevede 39 procent tyverier fra servicebiler, hvilket er et fald på 8 procent sammenlignet med år 2018. Samme udvikling kan ses på byggepladserne selvom forskellen er en smule mindre. I år 2018 havde 24 procent oplevet tyveri, mens det gjaldt for 21 procent i år 2019.
”Det er naturligvis glædeligt, når der sker et fald i antallet af tyverier, men det er stadig et problem, at en tredjedel oplever det ”, siger Jan Eske Schmidt, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Toppede i 00’erne
Den lille men dog positive udvikling ses at matche politiets egne tal, hvor man også har kunnet spore et fald i tyveri af værktøj. De seneste tilgængelige tal er fra første halvår af år 2019, hvor der har været 2.809 tyverier af værktøj fra last- og varebiler. Dette ses at være et fald på mere end 27 procent sammenlignet med tallene fra første halvår af år 2018.
Udviklingen i forhold til tyverier på byggepladserne ses dog ikke at være helt så markant. i første halvår af år 2019 blev der anmeldt 492 tyverier. Dette er godt 10 procent færre anmeldelser sammenlignet med første halvår af 2018.
739 installationsvirksomheder har i medlemsundersøgelsen svaret på spørgsmål om tyverier.