Home Nyt om virksomhed Leveringstiden speedes op hos Vinduesproducent

Leveringstiden speedes op hos Vinduesproducent

0
16

Foto: Glaseksperten

Glaseksperten forventer med afskaffelsen af anlægsloftet at få flere ordrer, hvor fleksibilitet og hurtig levering er afgørende. Derfor har virksomheden speedet leveringstiden op fra fire uger og ned til blot 14 dage. I kraft af en fleksibel produktion med isolerede enkeltmandsstationer er Glaseksperten således i stand til at fortsætte produktionen af vinduer og døre på trods af coronakrisen.

Maskinerne hos Glaseksperten i Hjørring står langt fra stille. Med afskaffelsen af anlægsloftet forventer virksomheden nemlig flere ordrer i den kommende tid. Derfor er standard-leveringstiden på fire uger nu sat ned til tre uger – og hvis det skal gå hurtigere kan der endda leveres vinduer og døre på blot 14 dage. Det er muligt på grund af isolerede enkeltmandsstationer, der sikrer fortsat produktfremstilling på trods af coronasituationen.

 – Byggeriet er heldigvis ikke den branche, der er hårdest ramt af corona, og vi har derfor ikke mærket krisen på ordrebogen endnu. Og med afskaffelsen af anlægsloftet forventer vi heller ikke, at produktionen kommer til at gå i stå – tværtimod er der nu forhåbentlig mulighed for at fokusere på større offentlige byggeprojekter og fremskynde dem, lyder det fra direktør hos Glaseksperten Vinduer & Døre, Henrik Sørensen, som fortsætter:

For at imødekomme det stigende behov har vi derfor speedet leveringstiden af døre og vinduer op, så vi nu har mulighed for at handle hurtigt og levere døre og vinduer i løbet af blot 14 dage. Det har været muligt i kraft af vores tilpasningsdygtige produktion med enkeltmandsstationer, som sikrer fortsat produktion – samtidig med at medarbejdernes sundhedsmæssige sikkerhed selvfølgelig opretholdes.

Virksomheden har udover de isolerede enkeltmandsstationer i produktionen desuden indført ekstra tiltag i forhold til medarbejdernes kantine og pauser, hvor der bliver holdt afstand:

Vi har indført regler om, at medarbejderne skal tage deres forholdsregler, når de spiser frokost eller holder pause. De må derfor hverken gå eller sidde flere sammen, og på den måde sikrer vi, at der bliver holdt afstand. Derudover følger vi selvfølgelig sundhedsmyndighedernes anvisninger i forhold til håndvask og afspritning med videre, fortæller Henrik Sørensen.