Foto: Pexels.com
En ny analyse fra Dansk Byggeri viser at Køge gennem de seneste 3 år har brugt 5.422 kroner per indbygger om året på at vedligeholde kommunens bygninger og veje.
Analysens resultat vedrører kommunens veje, renovering og nybyggeri af rådhuse, plejehjem og skoler. Flere kommuner har huller i vejene, mens andre har ny asfalt. Dette skyldes at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner bruger på ny asfalt samt renovering og nybyggeri af bygninger.
Køge Kommune er den kommune i hele landet, der har investeret flest penge i byggerier og anlæg, hvor andre kommuner som Ærø, Gentofte, Ballerup og Solrød også ligger helt i top. Brønderslev, Langeland, Guldborgsund, Frederikshavn og Gribskov er i blandt de kommuner, som har investeret mindst svarende til omkring 1.000 kroner per indbygger. Dermed har disse kommuner kun investeret omkring en femtedel af hvad Køge kommune har investeret.
Den nye analyse fra Dansk Byggeri tager udgangspunkt i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i perioden 2016 til 2018, hvortil erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri , Torben Liborius siger følgende:
“Mange kommuner ser investeringerne i netop veje og kommunale bygninger som plejehjem, kulturhuse og børnehaver som en investering i både nuværende borgere og tilflyttere. Det påvirker jo beslutningen om at flytte til en kommune, om den er vedligeholdt eller ej, og det ses jo konkret på, om vejene er fulde af huller eller børnehaven er gammel og slidt. Det er en politisk prioritering ligesom med huset derhjemme – hvis der er hul i taget, malingen hænger i flager og fliserne i indkørslen er skæve, så er huset mindre attraktivt og falder i værdi. Det samme gør sig gældende for kommunens bygninger. Men det er langt billigere at vedligeholde løbende frem for at skulle genoprette, når det hele er ved at falde sammen”
Investeringen afhænger af kommunes størrelse
De kommuner som har under 25.000 indbyggere i perioden 2016 til 2018 har investeret cirka 2.700 kroner om året per indbygger, mens de store med mere end 75.000 indbyggere derimod har investeret lidt over 3.000 kroner årligt i gennemsnit per indbygger.
“En af grundene til forskellen er blandt andet, at Aarhus og København har investeret i fx letbanen og metroen, som er store projekter, der løber over flere år. De trækker gennemsnittet op, men på trods af det er forskellen mellem de mindste og de største kommuner alligevel ikke ret stor. Det tyder på, at mange mindre kommuner gerne vil være attraktive for borgere og virksomheder. For mens indbyggertallet automatisk stiger i de store byer, så skal de mindre gøre sig mere umage og kæmpe for både at holde på borgerne og tiltrække nye”, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius.