Foto: Unsplash.com

I de danske bygninger skal der spares mere på energien. Dette er konklusionen fra  Klimarådet, der i deres længe ventede rapport slår fast, at energirenovering og herunder mere energieffektive bygninger er vigtige, hvis Danmark i 2030 skal nå sit klimamål. Dansk Byggeri er enig og opfordrer samtidig regeringen til hurtigst muligt at føre Klimarådets forslag ud i livet.

 Skrappere krav, bedre kontrol samt en mere fordelagtig finansiering. Det er nøgleordene i Klimarådets anbefalinger, som skal få staten, regionerne og kommunerne til at gøre de offentlige bygninger mere klimavenlige.

– Det er meget positivt, at Klimarådet peger på så mange virkemidler til at gøre vores bygninger mere energieffektive. De fleste er lige til at gå til, og vi håber, at de bliver en del af den kommende klimahandlingsplan, som regeringen skal forhandle med det øvrige folketing, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Blandt andet foreslår Klimarådet, at der indføres krav til energieffektiviseringer i statslige, regionale og kommunale bygninger. At kommunerne får dispensation for det anlægsloft, som blokerer for mange klimainvesteringer i dag. At mulighederne for finansiering bliver bedre, og at kontrollen af, om energikravene i bygningsreglementet bliver overholdt, skærpes.

Klimarådet overser de private boliger
– I Dansk Byggeri støtter vi samtlige initiativer. Det har stor effekt, hvis vi kan få det offentlige til at gå forrest. Men Klimarådet overser desværre de store fordele, der ligger i at få de private parcel- og rækkehuse med, ikke mindst ved at udfase opvarmning med oliefyr og naturgas. Det savner vi i rapporten, siger Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri har netop fremlagt en analyse, som viser, at de private husejer hvert år kan spare klimaet for knap en million ton CO2, hvis enfamiliehusenes energimærker bliver forbedret med bare et enkelt trin. Dette svarer til ca. 3,5 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark for at nå sit mål i 2030 mangler.

– Vi skal bare have boligejerne til at komme i gang. Men det kræver, at de får nogle økonomiske incitamenter til at energirenovere, og at politikerne tør at stille krav til boligejerne. Men kan for eksempel kræve, at boliger i dårlig stand skal renoveres til et bedre energimærke frem mod 2030. Det vil ikke bare være god klimapolitik men også godt for økonomien og velfærden, fordi et bedre indeklima øger livskvaliteten markant, siger direktør Michael H. Nielsen. 

Dansk Byggeri frygter, at de åbenlyse fordele, der er ved at energieffektivisere, vil blive overset af regeringen, hvilket vil komme til at koste samfundet og os alle sammen dyrt. Man vil nemlig kunne spare milliarder af kroner på udbygningen af den dyre vedvarende energi, hvis forbruget af energi falder markant i vores boliger og bygninger. 

– Den billigste energi er den, vi ikke bruger. Og Klimarådet peger selv på, at vi med energieffektiviseringer på 30 procent i bygninger og industrien frem mod 2030 kan spare 14 mia. kroner. En besparelse, der vil stige til 120-160 milliarder frem mod 2050.

Tidligere artikelDen gule ”dørstopper” fylder 50 år
Næste artikelRambøll præsenterer fremtidens fleksible familieboliger