Home Nyt om virksomhed Isocell papirisolering støtter op om et ansvarligt brug af verdens skove

Isocell papirisolering støtter op om et ansvarligt brug af verdens skove

0
16

Foto: Per K. Thomsen, CBI Danmark

Ved at vælge Isocell papirisolering fra CBI Danmark støtter man op om indsatsen for et miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt brug af verdens skove.

Nu bærer den kendte papirisolering, Isocell, FSC Recycled-mærket fra organisationen Forest Stewardship Council®. CBI Danmark er endvidere den første danske papirisoleringsproducent i medlemsorganisationen FSC Danmark, der tæller detailkæder, grafiske virksomheder, NGO’er, møbel- og designvirksomheder, erhvervsorganisationer, leverandører af byggematerialer etc. Alle aktører kæmper for at skoven benyttes på en bæredygtig måde. 

– Vi oplever en stor interesse for FSC Recycled som værktøj til dokumenteret genbrug, og det markerer CBI Danmarks varemærkelicens på glimrende vis. Med FSC-mærket på Isocell papirisoleringsposerne og FSC-brandet i deres eksterne kommunikation får kunderne klar besked, fortæller Søren Dürr Grue, direktør i FSC Danmark.

Med FSC Recycled passer man på skovene
Når der vælges et FSC Recycled-mærket produkt er der garanti for, at papiret eller træet i produktet er udvundet af genbrugsmaterialer. Man støtter dermed ansvarlig brug af skovressourcerne, fordi træ eller træ relaterede produkter, som allerede er fældet og brugt, får nyt liv. Dette vil begrænse behovet for at fælde flere træer.

Den dag i dag er det godt at genbruge papir og træ, da efterspørgslen på skovens ressourcer fra traditionelle træforbrugende industrier og fra nye sektorer stiger, med henblik på at bruge træbaserede råvarer som led i den grønne omstilling.

– Vi er glade for, at CBI Danmark har valgt at supplere varemærkelicensen med et medlemskab, siger Søren Dürr Grue. – Det betyder blandt andet, at vi kan samarbejde om at få fortalt den gode historie om FSC Recycled-isolering og genbrug som et af redskaberne til at bruge vores skovens ressourcer på en bæredygtig måde.

Står stærkt med ny dokumentation
Per K. Thomsen der er direktør i CBI Danmark, ser samtidig frem til fordelene ved samarbejdet: 

– FSC-mærkningen er den højeste grad af sikkerhed for ansvarligt brug af træ. En robust, troværdig dokumentation, der får os til at stå stærkere i markedet, fordi vi lever op til krav i tømmerlovgivninger, certificeringsordninger til bæredygtigt byggeri og lignende. Dokumentation har afgørende betydning i byggebranchen, og FSC-Recycled-mærkningen understreger, at Isocell papirisolering er et sikkert og bæredygtigt valg.