Foto: Hundven-Clements Photography // Store glasflader, dagslys og udsyn er de bærende elementer i Norges grønneste skole. I den prisbelønnede bygning, hvor det nye Horten gymnasium har til huse, har naturmaterialer og dristige miljøvalg sat standarden for fremtiden.
Siden 2015 har Vestfold Fylkeskommunes strategi været at blive Norges grønneste fylke. Derfor har de satset på en stærk miljøprofil i byggeriet af et nyt gymnasium i Horten med valg af et miljøklassificeringssystem.
Natur og energieffektivitet
Byggeriet af et nyt gymnasium i Horten sker gennem et miljøklassificeringssystem, der integrerer bæredygtig tænkning på samtlige niveauer.
“Det har været en spændende proces. Alle var indstillet på at løse dette både miljømæssigt og arkitektonisk og desuden imødekomme alle ønsker fra bygherrens og brugernes side,” siger Grethe Brox-Nilsen, der er arkitekt hos LINK arkitektur.
Bygningen er på fire etager, en underetage, et teknikrum på taget samt en fordelingsgang, der løser de fleste problemer med logistik, afstande i bygningen og adgang.
Den omkringliggende park har skullet indgå i byggeriet, så der skabes en stærk samhørighed med de naturlige omgivelser omkring skolen. Stierne fra den historiske del af parken videreføres frem til skolen og ind gennem bygningen. Bygningen åbner sig mod parken, så bygningen fremstår inkluderende og åben.
“Gaden slynger sig gennem bygningen og forbinder os med resten af parken. Glasfacaderne giver godt dagslys og udsyn. Du kan hele tiden orientere dig om, hvor du er, og det giver en god kontakt til udendørsområdet omkring skolen,” forklarer Grethe Brox-Nilsen.
Bæredygtighed og æstetik
Horten Videregående Skole opfylder både standarden for passivhuse og plusenergihuse. Bygningen har 3700 kvm solcellepaneler, 13 jordvarmebrønde, vandbåren varme og betydelig isolering i både vægge og lofter. Alle materialer har skullet overvejes grundigt på grund af kravene til giftindhold, transportudslip, genanvendelsesgrad og tæthed.
“Vi spekulerede virkelig på, hvordan det her skulle kunne lade sig gøre. Vi havde ikke så mange referencebygninger at kigge på, og det her er et byggeri, hvor der stilles væsentligt højere krav end blot tekniske forskrifter. Hvilken type materiale skal vi bruge, når vi for eksempel ikke kan bruge beton? Vi endte med massivt træ,” fortæller arkitekten.
Materialerne er miljøvenlige, og både facade, gulv og hovedtrappe er produceret af træ. Indvendigt er der anvendt egetræ og egeparket. Udenfor har arkitekten valgt ubehandlet langsomtvoksende fyr. At anvende træ har givet kontrast til de store glasfacader, der holdes sammen af genanvendelige aluminiumprofiler fra Hydros datterselskab Sapa. Samspillet mellem materialerne har resulteret i en kompakt og lun bygning med fantastiske lysforhold.
“Det har været en udfordring at bevare dagslys og udsyn, når bygningen er så kompakt, især i klasseværelser og andre brugsrum som vender mod atriet,” fortæller Brox-Nilsen.
Den udfordring blev løst ved at bygge balkoner på den ene side af atriet på de øvre etager. Tanken var, at alle sektioner skulle lede frem til atriet, da skolens afdelinger ligger i kort afstand til dette rum, og det er let at orientere sig.
Bygningsinformationsmodellering (BIM) blev anvendt under projektering af bygningen. BIM er digitale 3D-modeller af bygninger, som gør det muligt at visualisere, planlægge, beregne og koordinere bygninger samt forbedrer og forenkler samarbejdet mellem tværfaglige teams.
“BIM har været en del av projektarbejdet. En sammensat model blev anvendt til at køre kollisionskontrol mellem de forskellige fag, og desuden kunne man bruge modellen til at få et overblik i 3D. På byggepladsen blev der opsat arbejdsstationer, hvor man kunne navigere rundt i modellen,” siger Grethe Brox-Nilsen. 
Foto: Hundven-Clements Photography
Et hjerterum skal samle både elever og lærere
Atriet kaldes for “hjerterummet”, der skal inkludere både elever og lærere.
“En af hovedvisionerne for skolen var at etablere dette hjerterum, et rum hvor eleverne kunne trives, og hvor det er svært at føle sig udenfor,” siger Runar Bekkhus, som repræsenterer bygherren Vestfold Fylkeskommune.
Rummet er åbent og har zoner til både socialt samvær og arbejde. De store glasfacader, der udgør indgangspartiet fra både øst- og vestsiden, giver hele skolen et transparent og indbydende udtryk. I atriet sørger en stor egetrappe for den vertikale kommunikation.
“Eleverne står i kø for at komme ned til hjerterummet. I pauserne bevæger de sig ned ad trappen som en bølge for at komme derned. Dette hjerterum er blevet mindst lige så godt, som vi drømte om,” fortsætter Runar Bekkhus.
Men anvendelse af så store glasfacader og et gennemsigtigt tag giver udfordringer for CO2-regnskabet. En af konsekvenserne har været, at isoleringen i de udvendige vægge måtte øges med fem centimeter. De store glasfacader kunne vanskeligt have været gennemført uden de isolerende egenskaber ved Sapas aluminiumprofiler.
Bæredygtighed
Horten Videregående Skole er designet med et fokus på bæredygtighed gennem hele værdikæden – alt fra materialevalg og energiløsninger til kildesortering på byggepladsen. De valg har tilsammen bidraget til en reduktion af drivhusgasser med minimum 40 procent sammenlignet med en referencebygning.
Runar Bekkhus nævner om fokus på kildesortering, at de klippede støvsugerposer op og sorterede indholdet.
Horten Videregående Skole vandt BREEAM Awards 2019 for den offentlige sektor. BREEAM er verdens førende miljøklassificeringssystem for bygninger. Prisen bekræfter, at den nye Horten Videregående Skole er Norges grønneste skole.
“Det er vigtigt at forstå, hvordan arkitektur påvirker miljøet. Her i projektet har vi brugt vores bæredygtighedskompas. Ikke mindst er det, vi gør nu, noget der kan holde i generationer,” afslutter arkitekt Grethe Brox-Nilsen.