Foto: Teknologisk Institut, Abelone Køster – specialist i murværk på Teknologisk Institut
Holdbarheden af murede facader afhænger af murstenenes kvalitet, om de er fremstillet til indvendig eller udvendig anvendelse, samt det klima, som facaden eksponeres for. Abelone Køster, som er specialist i murværk på Teknologisk Institut, fortæller hvilken betydning eksponeringsklasser har.
På teknologisk Institut testes og analyseret murværks holdbarhed, og Abelone Køster, som er specialist i murværk på Teknologisk Institut er godt klar over, at erfaring også tæller, når man skal bestemme teglmurstens frostfasthed i Danmark.
“I Danmark har man altid deklareret ud fra erfaring med råmaterialer, produktionsproces og mange års kendskab til produkterne. Man har, bogstavelig talt, århundreders erfaring at bygge på, hvor råmaterialet og produktionen basalt set har været den samme. Dermed har man, med stor sikkerhed, kunne fastlægge teglmurstens frostfasthed, alene ud fra lertyper og fremstillingsproces”, siger Abelone Køster.
Kend din eksponeringsklasse
Murstenenes produktdeklaration skal matches med eksponeringsklasserne, der forklarer de påvirkninger som murværket udsættes for. Det kan være en udfordring, da der kan mangle et bindeled mellem produktdeklarationer og produktets egnethed til den specifikke anvendelse. Under resultatkontrakten ”Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet”, støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, har Teknologisk Institut deres fokus rettet mod denne udfordring ved dokumentation af byggevarer.
“Eksponeringsklasserne udfordrer ganske enkelt rådgiverne, når der skal vælges mursten til et konkret byggeri. Her er det vigtigt at få forklaret eksponeringsklasserne MX1 til MX5, ordentligt. En vigtig pointe er fx, at de skal kombineres og ikke bare udgør et hierarki. Som eksempel dækker MX4 kun den type murværk, som er beskrevet for MX4 – og ikke klasserne ”MX1 til og med MX4”, forklarer Abelone Køster.
Foto: Teknologisk Institut
Der er desværre en udbredt misforståelse af eksponeringsklasserne, særligt MX1 til MX5, som betegner en form for stigende påvirkning.
“Det er for så vidt sandt for klasserne MX1 til MX3.2, hvor højere tal betyder mere udsat for fugt og frost. I korthed er MX1 = indvendigt murværk mens MX3.2 er facader udsat for både slagregn og frost. Ser man på MX4 og MX5 er der tale om en helt anden type påvirkning. Eksponeringsklasserne MX4 og MX5 dækker udelukkende eksponering overfor aggressive stoffer. MX4 betegner et miljø, ”eksponeret for saltmættet luft, havvand eller tøsalt”, dvs. udsat for salt (NaCl). MX5 betegner ”et aggressivt kemisk miljø”. Det kan være ethvert aggressivt stof i industrimiljøer, og MX5 omfatter også murværk under terræn, hvor det primært er sulfater, som kan angribe materialerne. MX4 er således noget mere veldefineret end MX5, idet der kun er tale om ét aggressivt salt, NaCl”, forklarer Abelone Køster.
Tag stilling ved projektering
Budskabet fra Abelone Køster lyder på at der allerede ved projektering skal tages stilling til om teglet både udsættes for fugt/frost og salt, og ikke enten/eller.
“Det vil i praksis sige, at man altid skal fastlægge en eksponeringsklasse fra MX1 til MX3.2, og så om nødvendigt tilføje MX4 eller MX5. Man skal også tænke på, at selvom slagregn normalt regnes som en nedbrydende faktor, kan vandpåvirkningen være en fordel, hvis luften er saltmættet. Vær derfor opmærksom på, at kombinationen af MX3.1 og MX4 kan fremme saltophobningen, idet der i MX3.1 ikke forekommer slagregn. Dermed sker der ikke en jævnlig afvaskning af salte, tilført fra luften. For tegl er dette ret afgørende, idet fx gult tegl normalt er meget modstandsdygtigt over for salt. Det gælder også for typer af gult tegl, som ikke nødvendigvis er frostbestandigt i MX3.2”, siger Abelone Køster.