Foto: Pexels.com

Værktøjsforhandleren Dorch & Danola har indgået en eksklusiv forhandleraftaler med værktøjs- og udstyrsmærket Axminster. Nu kan Axminster og UJK købes i Danmark.

Værktøjsforhandleren og webshoppen Dorch & Danola har indgået en forhandleraftale. De kan nu forhandle de britiske mærker Axminster og UJK – som de første i Danmark. Mærkerne henvender sig primært til snedker- og træarbejdsbranchen med stort maskineri og drejeværktøj, men inkluderer også håndværktøj, opmålingsudstyr og fastspænding.

Aftalen er allerede trådt i kraft og en del af produkterne kan allerede findes på Dorch & Danolas webshop der tilføjes dog løbende nye produkter.

”Axminsters brands har et gigantisk sortiment, faktisk det største i hele Storbritannien, og med produktoversættelser osv. kommer det til at tage lidt tid at få lagt alting ind på vores webshop. Men vi arbejder hårdt på det, så vores kunder hurtigt kan få de ting, de efterspørger,” siger Torben Madsen, der er direktør hos Dorch & Danola.

Dorch & Danola udbyder Axminster og deres underbrands til både professionelle håndværkere og private forbrugere.

Dorch & Danola ser aftalen som en stort plus på kontoen: ”Vi er meget glade for aftalen med Axminster. Det betyder, at vi som de eneste kan udbyde mange af de specialprodukter som fx UJK laver og som er svære at få fat i andre steder. Samtidig ligner de meget os som virksomhed, med både familieeje og vægt på stor viden om produkterne, så jeg er ikke i tvivl om at samarbejdet bliver givtigt for begge parter,” udtaler Torben Madsen.

Med 45 års erfaring i branchen er Axminster markedsleder i Storbritannien inden for postordre-værktøjs- og maskinbranchen med over 17.000 produktlinjer. Axminster har længe været anerkendt for at have det bredeste sortiment inden for værktøj, maskineri, tilbehør og forbrugsvarer i Storbritannien. Deres brands, som nu også vil blive solgt i Danmark, inkluderer Axcaliber, Craftprokits, Ice Bear, UJK, Axminster og Axminster: Evolution, Craft, Precision, Rider, Trade Clamps, Trade Series, Vices, Traditional, Woodturning Chucks og Workshop.