STARK Danmarks første bæredygtige byggemarked åbnede tilbage i februar. Den 5.500 kvadratmeter store forretning i Hørsholm, er et led i kædens ambition om, at gøre det nemmest muligt for håndværkerne at bygge bæredygtigt. Forretningen overfår indtil videre alle forventninger, lyder det fra trælastdirektør.

Der har været fuldt tryk på, lige siden Danmarks første bæredygtige byggemarked slog dørene op. Man er hos STARK glade for den store interesse, som har været for forretningen i det nordsjællandske. Håbet er, at den som en såkaldt ’flagship store’ kan medvirke til at øge interessen for bæredygtigt byggeri. Det er derfor også en stolt trælastdirektør, som efter det først halvår gør status.

Det har været overvældende, hvor stor interessen for forretningen har vist sig at være. Vores 25 mand har masser at lave, og vi har på få måneder omsat for langt mere, end vi havde turdet håbet på og budgetteret med“, siger trælastdirektør i STARK Hørsholm Jonathan Bisgaard.

Den gode start for den bæredygtige trælast vækker også stor glæde hos STARK Danmarks adm. direktør Britta K. Stenholt.

For tre år siden besluttede vi i STARK, at vi ville være på forkant med den bæredygtige udvikling som leverandør til professionelle håndværkere og entreprenører. Trælasten i Hørsholm er indbegrebet af det ønske“, siger Britta K. Stenholt.

Bredt og bæredygtigt sortiment er trækplaster

STARK Hørsholm favner bredt, med sine 5.500 kvadratmeter og mange varenumre. Om man er murer, tømrer, gør-det-selv-mand eller noget helt fjerde, så har forretningen de rette fagspecifikke varer på hylderne, fortæller Jonathan Bisgaard.

Udover vores bæredygtige fokus har vi uden tvivl et bredere sortiment end mange andre steder. Man ser ofte i byggemarkeder, at der er fokus på et bestemt felt, men vi favner meget bredt. Derfor går vores kunder sjældent forgæves, og hvis vi lige mangler en speciel skrue, som kunden er på udkig efter, så går vi altid den ekstra mil for at skaffe den til kunden“, siger Jonathan Bisgaard.

STARK Hørsholm oplever desuden en voksende interesse for udlejningsmaskiner. Her er der også fokus på bæredygtighed med to typer af klimavenlige udlejningsmaskiner: Dels nul-emissionsmaskiner, som er batteridrevne og 100 pct. emissions- og støjfri. Dels større maskiner, der er drevet af bæredygtig HVO-diesel, der udleder 90 pct. mindre CO2 end traditionel diesel.