Foto: PR // Peter Møller, administrerende direktør i Saint-Gobain Distribution Denmark, der ejer Brødrene Dahl

Brødrene Dahl, landets største VVS-grossist, opruster nu inden for IoT-teknologien. Virksomheden køber IoT-kompetencecenteret i MobilePeople og får dermed tilført både software og kompetencer inden for opsamling og analyse af data. 

Med opkøbet af MobilePeoples IoT-kompetencecenter kickstarter Brødrene Dahl et nyt forretningsområde. I mere end 5 år har MobilePeople arbejdet med IoT og har udviklet en open sensor-platform til opsamling og analyse af IoT-data. Foruden platformen får Brødrene Dahl desuden tilført udviklingskompetencer, da medarbejderne ansættes i Brødrene Dahl.

-IoT får en central rolle i Brødrene Dahl. Den traditionelle grossistvirksomhed står over for en nødvendig transformation, og med dette opkøb viser vi viljen til at gå nye veje. Det er ikke en investering i mere af det, vi i forvejen laver, men et helt nyt område i forretningen. Vi ser data som et meget vigtigt aktiv både for virksomheden og den service, vi leverer til vores kunder, siger administrerende direktør i Saint-Gobain Distribution Denmark, der ejer Brødrene Dahl, Peter Møller. 

I første omgang er det dataopsamling fra vandmålere hvor Brødrene Dahl har rettet blikket, men porteføljen forventes at blive udbygget over tid. 

-Vi leverer mange typer produkter inden for vand, varme og indeklima. Der kommer mere og mere intelligens ind i produkterne, og det vil vi være klar til at udnytte, så vi kan tilbyde vores kunder helt nye services, siger Peter Møller. 

Tidligere artikelVejle Kommune: Den første kommune i Danmark med eget VR-studie
Næste artikelBo-To Ejendomme investerer der, hvor de andre ikke kigger