Der er stort potentialet for CO2-besparelse, hvis man konverterer konventionelle stål- og betonkonstruktioner til træ og træbaserede konstruktioner og bygningsdele ved nybyggeri, helt op mod 45 procent. Det viser en ny, uvildig rapport fra Rambøll, som tager udgangspunkt i fire konkrete casebyggerier: Et enfamiliehus, et rækkehusbyggeri, en etagebolig og en produktionshal.
Hvor stor en CO2-besparelse kan man opnå ved at opføre byggerier i træ fremfor tegl, stål og beton? Det spørgsmål giver Rambøll nu svaret på i et nyt, stort og uvildigt sammenligningsstudie. Her har analyseinstituttet udarbejdet livscyklusberegninger af fire konkrete bygningscases; et enfamiliehus, et rækkehusbyggeri, en etageejendom og en produktionshal. Casestudierne er først, som trin 1, analyseret som konventionelle stål- og betonkonstruktioner og herefter konverteres de i 3 trin til træbaserede konstruktioner og bygningsdele.
Her viser livscyklusvurderingerne en samlet potentiel CO2-besparelse på mellem 34,5 og 45,2 procent for de fire bygningstyper, når alt fra yder- og indervægge til facadebeklædning og tag er konverteret til træbaserede løsninger. Og besparelserne er markant højere, hvis der ikke konsekvent i alle trin var valgt at anvende traditionelle terrændæk og fundamenter i beton.
“Det er helt enorme besparelser og faktisk også mere end forventet. Ikke overraskende viser rapporten, at de bærende konstruktioner gør en stor forskel i CO2-regnskabet. Men rapporten viser også, at der er store bidrag at hente i beklædninger, facader, gulve og lofter og i konvertering af isolering fra mineraluld til træfiberisolering”, forklarer Træ i Byggeriets sekretariatsleder, Lauritz Rasmussen, og fortsætter:
“På komponentniveau har træ nogle vilde reduktionspotentialer. Når man eksempelvis erstatter de bærende betonkonstruktioner med trækonstruktioner, reduceres CO2-udledningen med 48-63 procent. Udskiftes facadebeklædning af teglsten med en træfacade, viser undersøgelsen en reduktion i CO2-udledningen fra facaden på omtrent 94 procent, og udskiftes mineraluldisoleringen i facaden med træfiberisolering opnås en reduktion i udledningen på cirka 50 procent”.
Studiet drager desuden en sammenligning over til Statens Byggeforskningsinstituts rapport ”Klimapåvirkning fra 60 bygninger” fra marts, som har til formål at skabe en entydig miljøreference, der kan danne grundlag for udbudskrav, offentlig regulering eller andre former for benchmarking. Kigger man på den miljømæssige ydeevne set over en bygnings livscyklus, viser Rambølls rapport, at resultaterne for træbyggerierne er markant bedre end medianværdien for de 60 referencebygninger i SBi-rapporten.
“Resultaterne for træbyggerierne i Rambølls rapport har en medianværdi for klimabelastningen på 4,3 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år, og det er op mod 60 procent lavere, hvis man sammenligner med de 60 referencebygninger, som er anvendt i SBi’s rapport – hvor flere af dem er DGNB-certificerede projekter. Så også på det område ser vi et klart billede af, hvor miljørigtigt træbyggeri faktisk er”, forklarer Lauritz Rasmussen.
Ifølge rapporten kan træbyggeri således spille en væsentlig rolle i målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Rapporten viser nemlig også, at hvis samtlige nybyggede boliger fremadrettet primært er træbaserede, vil det give en gennemsnitlig årlig besparelse på intet mindre end 14,5 procent af den samlede CO2-reduktion, Danmark skal opnå for at leve op til målsætningen.