Foto Gefion PR // Gefion Fuglebakkekollegiet blev færdigt i december 2019, hvor de studerende samtidigt flyttede ind.
Gefion Group har som følge af den store mangel på studieboliger i København opført en række kollegier i Københavnsområdet. Senest har Gefion Group udviklet, opført og udlejet et kollegie tæt på Fuglebakken Station – heraf navnet, Gefion Fuglebakkekollegiet. Kollegiet består af 143 lyse og moderne studieboliger og er solgt til en gruppe investorer.
Der kan hvert år til studiestart læses i medierne, at der i København mangler flere tusinde studieboliger, og til trods for der bliver bygget mange studieboliger rundt om i København, er det slet ikke nok. Gefion Group står derfor bag 7 kollegier, der enten er under opførelse, er opført eller er udlejet.
Det netop solgte kollegie, Gefion Fuglebakkekollegiet, er beliggende tæt på de fleste uddannelsesinstitutioner i København i Københavns Nordvestkvarter. Der er fra studieboligerne omkring 2 km til henholdsvis Copenhagen Business School (CBS) på Frederiksberg, Københavns Universitet, Panum Instituttet og mellem 2-5 km til Københavns Universitets øvrige fakulteter. Såfremt de studerende benytter offentlig transport, er Fuglebakken Station next door og blot et stop til Cityringen.
Gefion Fuglebakkekollegiet er nabo til områdets historiske vandværk, der nu er ombygget til et levende hus med café, restaurant og mødefaciliteter. I princippet er vandværket et moderne forsamlingshus, der er med til at skabe liv i området. Københavns Nordvestkvarter har generelt de sidste 5 år, udviklet sig til et hipt og attraktivt område, hvor mange unge og kreative har valgt at flytte til.
Gefion Fuglebakkekollegiet består af 71 studieboliger og 72 værelser beliggende i 18 delelejligheder – alle med eget køkken og bad samt højhastighedsinternet. Studieboligerne er på 35-48 m2 og delelejlighederne er på 93-98 m2.
”Vi oplever stor interesse for vores studieboligprojekter både fra studerende, som vil leje sig ind på kollegierne og fra investorer, som ønsker at investere i udlejningsejendomme, og samtidig gøre en forskel ved at bidrage til at afhjælpe den store mangel på studieboliger i København.” udtaler Thomas Færch, CEO, Gefion Group.
Udover Gefion Fuglebakkekollegiet er Gefion Group også ved at konvertere en tidligere erhvervsejendom i Ballerup om til 262 studieboliger. De seneste par år har Ballerup tiltrukket mange studerende pga. flere uddannelsesinstitutioner, men antallet af studieboliger er ikke fulgt med.
På Engvej på Amager, tæt op ad Femøren Metro Station, konverteres en tidligere erhvervsejendom til blandt andet 287 studieboliger og 75 almene studieboliger. På Østerbro, ved Hans Knudsens Plads opføres Gefion Ryparkenkollegiet med 133 studieboliger med planlagt indflytning til sommer.
Den tidligere politistation i Store Kongensgade i København ombygges derudover til 72 studieboliger. Ved Stadsgraven opføres 40 dele-lejligheder til op mod 150 studerende, der allerede er solgt til DIS. I 2018 opførte og solgte Gefion Group Tobakskollegiet med 175 studieboliger til en række investorer.