Glostrup baseret montagevirksomhed har set muligheden for at håndplukke og sammensætte et stærkt hold af kompetente og erfarne branchefolk og søsætte Arentfeld A/S som ny fag- og hovedentreprenør. En virksomhed med fokus på fælles dyder og kultur.
Der er for lidt fokus på den menneskelige bæredygtighed i byggebranchen, mener direktør og stifter af ny fag- og hovedentreprenør Arentfeld A/S, Jacob Arentfeld Nielsen.
“Vi ønsker at skabe en entreprenørvirksomhed med den menneskelige bæredygtighed som omdrejningspunkt”.
Opbygge en kultur der bærer de mennesker den består af, og de kunder og partnere den relaterer sig til. Fremme trivslen, udvikle dem og generelt bidrage positivt til deres liv, så de oplever overskud, siger Jacob Arentfeld Nielsen.
Der er med rette stor bevågenhed på den miljømæssige bæredygtighed i branchen, hvilket de også hos Arentfeld A/S finder særdeles vigtigt og gerne yder faglig sparring omkring. Men sagen er, ifølge Jacob Arentfeld Nielsen, at det miljømæssige bæredygtige byggeri, langt hen ad vejen, er op til bygherre og oftest forudbestemt, inden det når entreprenøren.
“Det vi dog selv kan bidrage med som entreprenørvirksomhed, er den sociale bæredygtighed, hos os defineret som den menneskelige bæredygtighed. Og det er præcis det, vi har ambitioner om med vores formål og dyder som grundsten”.