Foto: Guldborgsund Kommune
Der er behov for en ny udligningsreform, der vægter socioøkonomiske aspekter højere og retter op på lejeboligkriteriet, viser en ny flyttemønsteranalyse fra Guldborgsund Kommune.
Den 30. januar præsenterede regeringen sit udspil til en ny udligningsreform. Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder, har været spændt. Kommunens socioøkonomiske indeks på 131 viser et klart behov for flere midler for at skabe balance. Men en ny flyttemønsteranalyse fra Guldborgsund Kommune understreger også, at der er brug for en ny udlejningsordning med en højere vægtning af de socioøkonomiske aspekter og en forbedring af lejeboligkriteriet.
Analysen viser, at hver femte tilflytter i perioden 2014-2018 modtog kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp det år, de flyttede til Guldborgsund Kommune. Blandt de tilflyttere på socialhjælpsydelser er størstedelen i gruppen af ‘aktivitetsparate’ og derved længst fra arbejdsmarkedet. I perioden har Guldborgsund Kommune haft en nettotilflytning på 692 borgere på socialhjælpsydelse.
”Vi har desværre nogle borgere med udfordringer i hverdagen, og vi kan se af den nye analyse, at det samme er tilfældet for en del af vores tilflyttere. De har brug for en særlig indsats for at komme i job eller uddannelse eller bare blive støttet i at få hverdagen til at hænge sammen. Vi skal kunne give alle vores borgere de samme muligheder for at leve et godt hverdagsliv, som man har andre steder i landet, og der har vi brug for en mere retfærdig udligningsordning,” siger John Brædder.
Guldborgsund Kommune ønsker, at det socioøkonomiske indeks vil vægtes højere end nu. Den store andel af nye borgere på socialhjælpsydelser skaber et økonomisk pres på kommunen i form af de konkrete ydelser, men også i form af det arbejde og den styrkede indsats, der skal sættes i gang for at få borgerne i arbejde, uddannelse eller aktivering. Samtidig er borgere uden for arbejdsmarkedet ofte i højere grad syge eller har sundhedsudfordringer.
John Brædder peger desuden på behovet for at kigge på lejeboligkriterierne i forbindelse med udligningsreformen. I dag udlignes kommuner ud fra to kriterier på boligområdet – for at have udlejningslejligheder og for familier i bestemte boligtyper såsom almene boliger. De to kriterier vægter samlet med 20 procent af det socioøkonomiske indeks.
Men boligtypen vurderes ikke, så luksuslejelejligheden kan inkluderes, og det er ikke længere socialt udsatte, der bor i almene boliger i landets største byer, men alligevel udlignes kommunerne. Derimod inkluderes det ikke i kriterierne, hvis en kommune har mange billige private udlejningsboliger, hvilket ofte findes i provinskommunerne.
”Det er helt hen i vejret, at man udligner for de almene – men ofte meget dyre – udlejningsboliger, men ikke for billige private udlejningsejendomme. I vores flyttemønsteranalyse kan vi se, at 71 procent af de tilflyttede socialhjælpsmodtagere vælger at flytte ind i en privat lejebolig, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at de er billige, og derfor har man bedre råd til at bo der, hvis man har en lav indkomst. Det er jo ikke de fattigste borgere, der bor i lejligheder til 17.000 kroner, som vi ser i landets største byer, så de flytter ned til os,” siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune.