1. november 2020 kommer 36-årige Casper Berthelsen “hjem” til Øland. Sådan føler han det i hvert fald.

Efter en periode i andet job vender Casper Berthelsen tilbage til Øland som butikschef i Skejby i Aarhus. Især kollegaerne og kulturen i Øland spillede ind, da han tog beslutningen om at vende retur.    
Da ventilations- og installationsvirksomheden Øland åbnede en ny butik i Skejby i 2018, var det med Casper Berthelsen ved roret. Efter godt et år skiftede han butikschef-stillingen ud med en projektleder-stilling i Ikas, men vender fra 1. november retur til Øland.

Jeg er kommet i Øland i mange år, først som kunde og senere som medarbejder, og jeg har altid følt, at det var et rart sted at være. Så jeg står lidt med en følelse af ’ude godt, men hjemme bedst’,” fortæller Casper Berthelsen, der kommer tilbage i sin gamle stilling som butikschef. 

Casper Berthelsen glæder sig til at komme tilbage til sine gamle kolleger, og forventer hurtigt at komme tilbage i rutinen. Ambitionen er at kravle højt op ad karrierestigen i Øland over de næste mange år. Det var således ikke en svær beslutning da Øland ringede og spurgte, om han ville komme tilbage.