Som den eneste af Carlsberg Byens fredede bygninger åbnes Mineralvandsfabrikken nu op for beboelse. Den danske stjernearkitekt Dorte Mandrup står bag transformationen af den ikoniske fabrikshal, som længe huser kvarterets mest sjælfulde kvadratmeter. 

I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. Her får de mange fredede og bevaringsværdige bygninger får alle nænsomt pustet nyt liv i sig. Nu åbner én af de fredede bygninger helt exceptionelt op for beboelse, når 20 lejligheder, tegnet af den danske stjernearkitekt Dorte Mandrup, i slutningen af året står klar på toppen af den ikoniske Mineralvandsfabrik.

De 20 lejligheder er en del af en omfattende transformation af den store fabrik, som i de nederste etager vil huse butikker og kontorer.

”Vi vil gerne tilføje boliger og skabe et blandet byggeri af forskellige grunde. Først og fremmest fordi vi gerne vil skabe et levende og trygt miljø for de mennesker, der bor og arbejder i området. Butikker og kontorer lukker, mens beboere er hjemme på forskellige tidspunkter i løbet af dagen – især om aftenen. Ved at kombinere disse funktioner sørger vi for, at der er aktivitet døgnet rundt,” siger kreativ direktør, Dorte Mandrup.

Lyse boliger samler sig om åben, social atriumgård
Det har dog ikke været lige til at tilføre boliger i den stramt komponerede, nyklassicistiske industribygning fra 1927. I tråd med tidligere transformationer, er Dorte Mandrup gået følsomt men innovativt til værks for at skabe moderne boliger uden at gå på kompromis med bygningens bevaringsværdige elementer.

De 20 lejligheder omkranser en lys og åben atriumgård, som er skabt ved at fjerne den midterste del af overdækningen på bygningens tag. Netop atriumgården er central for at skabe et socialt rum for de kommende beboere – et rum der
understøtter fællesskabet, som man kender det fra en rolig parcelhusvej eller de intime Kartoffelrækker, hvor man taler med naboen og holder den årlige gadefest.

Lejlighederne er af varierende størrelse, men løber alle over to etager med en åben rappeforbindelse mellem de to plan. Det trækker lys ned i rummene og skaber visuel forbindelse også til bygningens historiske elementer, eksempelvis de runde vinduer, der repræsenterer Mineralvandsfabrikkens sjæl og historie.

Pragmatik frem for romantik i transformationen
På trods af den beskyttede status har den knap 100 år gamle fabrikshal været igennem flere transformationer. Hver ændring er blevet lavet som et svar på den industrielle udvikling og nye, praktiske behov, og bygningen eksisterer ikke længere i sin oprindelige form. For Dorte Mandrup har det derfor været vigtigt at udnytte bygningens historiske elementer, frem for at dvæle ved en forældet fortælling om noget der var engang. Som hun selv siger det, handler det om pragmatik frem for romantik.

”Bygningen har mange interessante historiske elementer, for eksempel den oprindelige bærende konstruktion, de karakteristiske, storslåede søjler, facaden og vinduerne. Men de rum, der er mest interessante, har udviklet sig igennem flere års transformationer. Hvorfor skulle vi ikke tilføje et moderne lag til bygningen, der repræsenterer vores tid og behov?” siger Dorte Mandrup.

Dorte Mandrup arbejder med stor respekt og fornemmelse for det eksisterende, og ser kontrasterne som en kvalitet. En gennemgående greb for transformationen har da også været, at man umiddelbart skal kunne aflæses hvad der hører til den oprindelige bygning og hvad der er ført til. I materialevalget har Dorte Mandrup hentet inspiration hos sin franske kollega, Pierre Chareau, som står bag det ikoniske Maision De Verre. Som hos Chareau har et af de primære træk i boligerne været ærlighed i materialer. De industrielle overflader, mørke stålprofiler og materialernes ærlighed understreger bygningens oprindelige brug, og derfor har naturlige og gedigne elementer, som marmor og egetræ, været afgørende for at skabe boliger i synergi med bygningens industrielle historie.