Frem mod 2030 skal Danmark firedoble den strøm, vi får fra vedvarende energikilder på land, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål. Men der er meget stor forskel på den lokale udbygning af vind- og solenergi i landets kommuner, viser en ny opgørelse fra Dansk Industri. Der er brug for at flere kommuner lærer af de gode kommuner og realiserer deres klimahandlingsplaner i en fart, mener DI.

Grøn energi er en forudsætning for at vi i Danmark når vores ambitiøse klimmål. Derfor skal udbygningen af strøm fra vedvarende energikilder på land firedobles i Danmark frem mod 2030. Den grønne udbygning sker helt lokalt i de danske kommuner, som har hovedansvar for at fremme og vedtage lokalplaner for solcelle- og vindmølleprojekter. Der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er med at skaffe nok grøn energi, viser en ny opgørelse fra Dansk Industri. DI mener, at arealplanlægning skal intensiveres og kommunerne skal op i gear med at flytte deres klimahandlingsplaner fra flotte rapporter til hurtig udrulning og reel implementering.

“Mange kommunerne er i fuld sving med at udbygge vedvarende energi på tværs af landet. Det er med til at sikre fremdrift i den grønne omstilling og viser, at nationale politiske mål reelt implementeres lokalt. Men der mangler meget mere kapacitet for at komme i mål med de grønne ambitioner, vi har i Danmark. Det skal derfor være lettere og hurtigere at udbygge grøn strøm i kommunerne. Det kommer både kommunen, borgerne og virksomhederne til gode,” siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimapolitisk chef, DI.

Andelen af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder på land er steget markant siden 2016, og slog i 2022 rekord, hvor det udgjorde hele 60 pct. af den samlede elektricitetsproduktion i Danmark. Men der er stor for forskel i de producerede mængder energi kommunerne imellem, og hvilken type af vedvarende energi, der produceres.

Jyske kommuner fører an

De jyske kommuner fører an i udbygningen af landvindmøller. Især på vestkysten står størstedelen af møllerne i Danmark. Det skyldes overordnet fordelagtige vindforhold og bedre arealmæssigt plads til opstilling.

“Det er ikke overraskende at Ringkøbing-Skjern tager førstepladsen for landvindkapacitet, men også Lolland, Holstebro og Randers har udviklet kapaciteten markant siden 2016. Tilsammen har de udbygget med en mængde svarerende til elektricitet til 180.000 husholdninger. Udbygningen gør det lettere som virksomheder at omstille deres produktion væk fra fossile brændsler, hvilket både er godt for landets klimaaftryk og for virksomhedernes konkurrenceevne,” siger Anne Højer Simonsen.

Godt hjulpet på vej af mere tilgængelige opsætningsmuligheder, er solcellekapaciteten spredt bredere ud over landet sammenlignet med landvindmøller. Kapaciteten for solcelleenergi er steget markant med en samlet stigning på 200 pct. siden 2016, mens er Holstebro og Aabenraa er spurtet afsted med stigninger på over 1500 pct.

Godt naboskab og god dialog

“Godt naboskab og god dialog på kryds og tværs mellem erhvervslivet, kommuner og borgerne er væsentlige faktorer for at lykkes med den grønne omstilling. Vi har en fælles interesse i at det sker og at der opstilles tilstrækkelig sol og vindenergi på kommunernes arealer. Kommunerne skal være med til at få det til at ske hurtigt, derfor skal sagsbehandlingen sættes i syvende gear.”

“Når vi udbygger med vind og sol og samtidig bruger vores energi på den mest effektive måde, så gør vi det bedste for vores klima. Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Aabenraa, Lolland, Randers og Vejle, er anker i forhold til at udnytte sol og vind og dermed bidrage til grøn omstilling, dem skal andre kommuner kopiere,” siger Anne Højer Simonsen.

Tidligere artikelSkru ned for trafikstøj, men ikke den bevaringsværdige arkitektur
Næste artikelHer er den nye løsning på finansieringsudfordringer for grønne energiprojekter i industrien