Traditionelle etagedæk står for op mod 15-20 % af det samlede CO2-aftryk i etageboliger. Nu viser en ny rapport, at biobaserede etagedæk kan sænke klimaaftrykket markant uden at gå på kompromis med krav til brandsikkerhed og akustik.

Adskillelsen mellem etager i byggerier bliver meget nemt en stor klimasynder. Etagedækkene udgør en væsentlig del af bygningsmassen og spiller samtidig en vigtig rolle i at sikre gode akustiske forhold.

For at skabe tilstrækkelig lydisolering mellem etagerne bliver der ofte brugt beton og mineraluld i etageadskillelserne. Konsekvensen er, at ca. 15-20 % af en bygnings samlede CO2-aftryk er relateret til etagedækket.

For at imødegå de globale klimaforandringer og de nye CO2-krav til byggeriet er der derfor god grund til at undersøge, om etagedækkene kan gøres grønnere gennem mere klimavenlige materialevalg. I projektet Fremtidens biobaserede etagedæk er 23 forskellige etagedæk i træ er blevet lydtestet for at finde den rigtige løsning til Realdania By & Bygs forsøgsbyggeri MiniCO2 Etagehus TRÆ i Fredericia. Et projekt, der bl.a. skal bidrage med viden om, hvordan det er muligt at bygge etagebyggeri til boligformål med mindst muligt CO2-udledning ved brugen af træ som primært materiale.

Og resultaterne er særdeles lovende: Ved de fleste CLT- og ribbedæksløsninger er det nemlig muligt at overholde lyd- og brandkravene i bygningsreglementet og samtidig reducere CO2-aftrykket med 55-70 % i forhold til en typisk huldæksløsning i beton.

Fuldskalatest af 23 biobaserede etagedæk

Projektet Fremtidens biobaserede etagedæk er sat i søen af den filantropiske forening Realdania som et led i foreningens arbejde med at undersøge nye veje til mere bæredygtigt byggeri. Det rådgivende ingeniørfirma Artelia har sammen med JaJa Architects og CG Jensen konstrueret 23 primært biobaserede etagedæksopbygninger: 14 ribbedæksløsninger og 9 CLT-løsninger, som i løbet af efteråret 2022 blev fuldskalatestet i akustiklaboratoriet på Danmarks Tekniske Universitet. Der blev målt både trinlyd og luftlyd, som er de to parametre, der er angivet i bygningsreglementets krav til etageadskillelser. Luftlyden er f.eks. tale eller musik i et rum. Trinlyd kommer fra, at vi træder, løber, hopper eller skubber stole rundt. Generelt er det trinlyd, der er sværest at reducere.

Et væsentligt skridt på vejen

Rapportens resultater er ifølge Steffen Maagaard, der er markedschef for Bæredygtighed, Energidesign & Indeklima i Artelia, et stort skridt på vejen for hele branchen.

”Vi har vist, at der er nogle kombinationer, som kan opfylde akustikkravene og samtidig sænke CO2-udledningen drastisk i forhold til den måde, vi bygger på i dag. Det er muligt at bygge simplere med biobaserede materialer, end vi måske troede. Der er en masse sten i skoene, når vi skal bygge mere bæredygtigt, men dette projekt fjerner én af de sten. Nogle af løsningerne overperformer ligefrem. En bygherre kan derfor f.eks. tage vores løsning, der overperformer med 5 decibel i forhold til akustikkravet, og så pille nogle af de dyre lag væk og ende med alligevel at spare CO2. De nye løsninger består af mange lag, hvilket kræver et større stykke arbejde håndværksmæssigt og er dermed også dyrere. Men det handler også om innovation. Markedet har innoveret inden for én løsning, huldæksløsningen, og den har vi innoveret helt i bund over mange årtier ” siger Steffen Maagaard.

Banebrydende undersøgelser

Jan Christensen, der er koncernkompetencechef for Akustik i Artelia, glæder sig over at få udvidet værktøjskassen.

”Som akustiker er jeg umådelig godt tilfreds med resultatet. Jeg tør godt kalde det banebrydende, at vi her har testet materialer og opbygninger, der ikke normalt er en del af værktøjskassen, når vi skal skabe tilfredsstillende lydisolation. Derfor kan disse undersøgelser snildt bane vejen for en grønnere praksis på det akustiske område,” siger Jan Christensen.

Udbygget videnspakke

Jørgen Søndermark, projektchef i Realdania By & Byg, ser frem til at realisere et biobaseret etagedæk i forsøgsbyggeriet i Fredericia.

”Der er heldigvis bygherrer i Danmark, der gerne vil bidrage til den grønne omstilling, men som også famler lidt, fordi det er så komplekst. Med testene af de 23 biobaserede dæk – og med forsøgsbyggeriet – får vi udbygget vores viden. Noget, som alle i branchen forhåbentlig kan få gavn af,” siger Jørgen Søndermark.

Tidligere artikelDI Byggeri opretter en ny forening
Næste artikelSjældent med puls efter halvt århundrede i entreprenørbranchen