Mini køkkenhave, yoga og morgengymnastik på altanen. Altanen er blevet et must have i lejligheden. Det mærker de tydeligt i altanfirmaet Alument.
Altaner er populære som aldrig før. I 2019 var ordet altan det mest søgte på boligsiden.dk, og 2020 ser ikke ud til at blive anderledes, hvis du spørger altanfirmaet Alument:
”Altaner giver boligen et ekstra rum og en mulighed for at nyde naturen fra din egen bolig. Tidligere var altaner meget små, men i dag er de blevet så store, at du kan invitere gæster over, dyrke yoga og morgengymnastik på altanen. Altanen gør lejligheden større og giver et ekstra uderum”, siger erhvervsdirektør i Alument Lars Bomholt.
Værn i mange forskellige designs
Altanens design har stor betydning for indtrykket af boligen. Et hvidt værn kan skabe en maritim stemning ved vandet, mens en sort farve kan spille godt sammen med mørke sten. Det kan også være en gylden metalfarve, som giver et flot farvespil, mens aluminium for andre er det stilsikre valg. I Alument går de gerne i dialog med deres samarbejdspartnere om de mange valg, der skal træffes:
”Vi rådgiver om alle aspekter i en altansag og hjælper med processen fra de første tegninger til den endelige myndighedsbehandling. Når alt papirarbejdet er på plads, monterer vores dygtige teams altanerne”, siger Lars Bomholt.
Altanen vigtig i renoveringer
Alument har også været med på flere store renoveringssager ved Gellerupparken i Aarhus og Skoleparken i Hillerød. Her er det ofte deres særlige foldeglas til altanerne, der er bud efter:
”Altanen er noget af det, beboerne går mest op i. De har set, at de kan få store altaner med glasinddækninger, som giver dem en ekstra stue. Vores foldeglas til altanen er virkelig populær i det almene byggeri”, siger Lars Bomholt.
Lavere energiforbrug
Foldeglasset kan foldes til side en varm sommerdag, så beboerne kan nyde godt af solstrålerne på altanen. Når det er koldt og blæsende, lukker foldeglasset kulden ude og skaber en hyggelig udestue. Glasset fungerer samtidig som et ekstra lag isolering, der holder på varmen og mindsker energiforbruget.
”Foldeglasset giver beboerne en bedre livskvalitet, mindsker energiforbruget og udnytter kvadratmeterne på altanen fuldt ud. Det gør det til en bæredygtig løsning i både social, miljømæssig og økonomisk forstand”, siger Lars Bomholt.
Alle Aluments altanløsninger er CE-mærkede og fås i et utal af designs. Tag fat i Lars Bomholt for mere information på lb@alument.dk eller tlf: 6081 1601