Der er travlhed i byggebranchen trods coronakrisen. Det er i hvert fald, hvad man oplever hos midtjyske ABC Pavilloner og Concept Living, der producerer præfabrikeret byggeri. I løbet af de seneste tre måneder, har man nemlig her måttet ansætte 20 nye medarbejdere pga. stigende efterspørgsel.

Flere store projekter, som eksempelvis to daginstitutioner til Grønland og derudover knap 50 lejligheder til Færøerne har bl.a. været årsagen til, at der hos modulproducenterne ABC Pavilloner og Concept Living i Engesvang, har været travlhed. Søstervirksomhederne har faktisk haft så meget at se til, at man har måtte ansætte intet mindre end 20 nye medarbejdere, så kapaciteten har kunne følge med den stigende efterspørgsel på præfabrikeret modulbyggeri:

Byggebranchen har generelt set ikke været særlig hårdt ramt under coronakrisen, hvis man sammenligner med mange andre brancher, og det kan vi uden tvivl nikke genkendende til her”, forklarer direktør i ABC Pavilloner, Kjeld S. Facius, og fortsætter:

Vi har fået flere store projekter ind, som har skabt et rekrutteringsbehov ikke alene i produktionen, men også i administrationen, hvor blandt andre projektledere, bygningskonstruktører og marketing har kunnet mærke den store efterspørgsel. Og det har konkret betydet, at vi i løbet af de seneste tre måneder har ansat 20 nye medarbejdere fordelt i hele virksomheden, mens vi fortsat har et par enkle stillingsopslag oppe”.

ABC Pavilloner og Concept Living har faktisk så meget at lave, at det overgår aktivitetsniveauet, som virksomhederne oplevede, da man tilbage i 2018 og 2019 skulle producere hele 312 præfabrikerede studieboliger til DTU tilbage. 

Jeg kan ikke mindes, at der tidligere har været så meget gang i hjulene, som der er lige nu, og det er selvfølgelig utroligt positivt – især taget coronakrisen i betragtning. Men vi er selvfølgelig også godt klar over, at der stadig kan ske meget – både i forhold til coronaudviklingen og i forhold til den fremtidige ordretilgang”, forklarer Kjeld S. Facius og fortsætter:

Det foregår nemlig meget i bølger i vores branche, hvor der til tider er rigtig meget at lave og andre gange knap så meget. Men lige nu kan vi bare konstatere, at vi rider på bølgetop, og det, håber vi selvfølgelig, er noget, der vil fortsætte lang tid endnu”.

Danske ABC Pavilloner og Concept Living, der samlet har produktionsfaciliteter på fire adresser, beskæftiger således i dag 150 medarbejdere, hvoraf 125 af disse er produktionsmedarbejdere.

Tidligere artikelStøjreducerende asfalt og vinduer skal aflive støjgener
Næste artikelThyhallen skal udvides af Jakobsen & Blindkilde