Foto: Tre af andelshaverne fra A/B Marina Fjordparken foran foreningen, som er kåret til Årets andelsboligforening 2019 (Fotograf: Lars Horn)
Andelsboligforeningen A/B Marina Fjordparken i Aalborg har netop vundet prisen som ”Årets andelsboligforening 2019”. De vinder prisen for deres evne til at være en aktiv del af lokal-samfundet i Aalborg kommune.
A/B Marina Fjordparkens evne til at være en del af Aalborg kommune med 215.000 indbyggere. Formand for A/B Marina Fjordparken, Gordon Thøgersen, indstillede foreningen til prisen og udtaler følgende:
“lnitiativtagerne til byggeriet var en bred kreds af søsportsinteresserede, hvoraf de fleste, stadig er andelshavere. Foreningen har løbende fælles arrangementer med den lokale sejlklub og almene boligforening. Og selvom vi er oppe i årene, har vi 80 årige som stadig ror på daglig basis. Jeg er overbevist om, at vores sociale sammenhold i foreningen holder os kørende, og vi er stolte af prisen”
Fakta om prisen:
Med prisen ønsker ABF at synliggøre de mang veldrevne og sunde andelsboligforeninger med engagerede an-delshavere. Prisen blev første gang uddelt i 2016, og i år har 14 foreninger deltaget. Aalborg kommune har alene 275 andelsboligforeninger med ca. 4398 andelshusstande.
Hans-Erik Lund, ABF’s landsformand, udtaler følgende om dette års prisuddeling:
“Det er sjældent, at en andelsboligforening bliver stiftet af en initiativgruppe med samme fritidsinteresse. Det er tilfældet med Marina Fjordparken, hvor glæden ved sø-sporten var grundstenen ved foreningens opførelse i 2001. En drivkraft, som stadig eksisterer takket være sociale aktiviteter med Aalborg Sejlklub og Himmerland Boligforening og et engagement i lokalmiljøet, som er med til at brande andelsboligsektoren i en af Danmarks største byer.”