Nyt stort studie viser en øget risiko for langtidssygefravær ved flere aspekter af løft – både ved tunge løft, og hvis man løfter i en stor del af arbejdsdagen. Dette er særligt tydeligt blandt +50 årige.

Hvis man har tunge løft og/eller løfter i en stor del af arbejdsdagen, øger det risikoen for langtidssygefravær.

Det viser et nyt stort studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) blandt 45.000 lønmodtagere med løftearbejde i Danmark.

Det har længe været vidst, at tunge løft og fysisk betonet arbejde hænger sammen med både kort og langtidssygefravær.

“Det nye er, at vi i dette studie undersøger betydningen af flere aspekter af løft og kobler det med sygefraværsregistret på en meget stor population af arbejdere med løftearbejde på tværs af jobgrupper i hele landet,” siger Rúni Bláfoss, Ph.d.-studerende på NFA.

“Vi kan se, at jo tungere løft, jo højere risiko for langtidssygefravær. Samtidig kan vi se, at risikoen for en langtidssygemelding er højere, hvis man vurderer, at man løfter i mere end halvdelen af arbejdsdagen. I studiet undersøgte vi kun ansatte med løftearbejde, dvs. ingen stillesiddende ansatte. Derfor kan resultaterne bruges til at målrette indsatser til forebyggelse blandt medarbejdere med fysisk betonet arbejde,” siger Rúni Bláfoss.

Jo ældre medarbejdere, jo større risiko

I undersøgelsen er langtidssygefravær defineret ved, at man er sygemeldt i 30 dage eller længere.

Det ser ud til, at lønmodtagere over 50 år har en højere risiko for langtidssygefravær end lønmodtagere under 50 år.

“Vi kan se, at løftearbejde ser ud til at have større konsekvenser for de +50-årige. Specielt når det kommer til vægten af de typiske løft, er risikoen for langtidssygefravær højere sammenlignet med den yngre gruppe,” siger Rúni Bláfoss.

I undersøgelsen har forskerne fulgt medarbejderne i sygefraværsregistre i op til to år.

“Undersøgelsen understreger, at det stadig er relevant at gøre meget på arbejdspladserne for at forebygge sygefravær. Det gælder både i forhold til brug af tekniske hjælpemidler og bedre organisering af arbejdet, så belastningen på kroppen mindskes. Men også i forhold til at styrke kroppen, fx med små-øvelser, så vi bedre kan holde til arbejdet, specielt når vi runder de 50 år,” siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte med fysisk betonet arbejde.

Medarbejderne har bl.a. besvaret to centrale spørgsmål: Et om, hvor stor en del af arbejdsdagen de løfter, og et om hvor tunge løft de typisk har. Intervallerne i intensiteten i løftene er 5-15 kg, 16-29 kg og +30 kg. Disse blev sammenlignet med løft på under 5 kg.

Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet “Sund og sikker hele arbejdslivet” og bygger på spørgeskemadata fra Arbejdsmiljø og Helbred runderne 2012, 2014, 2016 og 2018, og undersøger sammenhængen mellem løftevarighed og løftebyrde med risiko for registerbaseret langtidssygefravær (≥30 dage) blandt 45.000 lønmodtagere i Danmark.

I analysen har forskerne justeret for andre faktorer, som kan hænge sammen med sygefravær, såsom alder, køn, uddannelse, livsstil, psykisk arbejdsmiljø, depressive symptomer og smerter.

Tidligere artikelGulvbassen fra Fredericia siger farvel til Gulvbranchen
Næste artikelHer er de tre finalister til Årets Bæredygtige Træbyggeri 2022