Det nye Rigshospital er i fuld gang med at blive opført. Den nye administrationsbygning, parkeringshus og patienthotel er færdigbygget, og er allerede taget i brug. Nu arbejdes der hårdt på, at få sterilcentralen og fase 2 af Nordfløjen færdigt.
Moderne og helende løsninger
Nordfløjen bliver en behandlingsbygning med over 209 sengestuer, 33 operationstuer, et intensivafsnit, ambulatorier og meget mere. ordfløjen er bygget som et zig-zag, og der har været særligt fokus på at gøre rummene åbne og lyse.
I denne forbindelse har arkitekterne på projektet arbejdet med akustik og lysindfald i de enkelte rum. Sengestuer skal virke helende for patienterne, og operationsstuer, ambulatorier og kontorlokaler skal have den mest effektive arbejdsbelysning.
Specialdesignet LED armaturer
I tæt samarbejde og dialog med arkitekter og rådgivere, har den fynske belysningsleverandør Teamtronic blandt andet leveret specialdesignet lineære LED armaturer.
”Vi har på baggrund af en tæt dialog med arkitekter og rådgivere, leveret lineære LED armaturer til Rigshospitalet NF2, som alle er specialdesignet til projektet. Designet er udviklet således, at de enkelte lineære armaturer fungerer som en del af den bærende loftkonstruktion. De monterede armaturer er på denne måde med til at bære de enkelte loftplader”, fortæller projektleder i Teamtronic, Jens Thorup, og forsætter:
”Der er tale om en alukassette, som er en integreret del af skinnesystemet i det nedhængte loft. De lineære armaturer har alle en flange svarende til skinnerne i loftkonstruktion. På denne måde erstatter vores lineære armaturer adskillige bæreskinner i loftkonstruktionen”
Armaturerne er placeret parallelt med gangarealerne på Nordfløjen. Grundet selve designet og monteringen af armaturerne, vil belysningen af gangarealerne ligne et endeløst LED armatur, som går ubrudt fra den ene ende af gangene til den anden.
Desuden er alle lineære armaturer udstyret med en opal afskærmning, som mindsker muligheden for blænding og gør det mere behageligt at se på. Dette er særdeles relevant for de patienter, som bliver sengeflyttet fra eksempelvis opvågningstuer til sengestuer.
High lumen
I forbindelse med opførelsen af de nye operationstuer, ambulatorier, mødelokaler med flere, har Teamtronic ydermere leveret 60×60 loftarmaturer, hvor lysudbyttet og farvegengivelsen var i fokus. I denne forbindelse er alle 60×60 loftarmaturer med high lumen, RA90 – 4000K. High lumen beskriver diodens effektivitet, hvilket blandt andet kan resultere i driftsbesparelser.
Belysningskonsulent Karsten Nellemose fortæller:
”Når der er tale om belysning af hospitalsmiljøer som eksempelvis operationstuer og ambulatorier, er lysudbyttet og farvegengivelsen i højsædet. Det er vigtigt, at der er et godt og naturligt arbejdslys i disse miljøer, og at farvegengivelsen af de omkringlæggende objekter er høj”. Karsten Nellemose forsætter:
”Desuden er al belysning udarbejdet i forhold til dansk standart 12464-1 inden for belysning. På denne måde sikres det, at vi overholder de lyskrav som er pålagt projektet.”