Arkitekter er den faggruppe i byggebranchen, som har størst fokus på bæredygtighed, viser en ny undersøgelse fra Dansk Arkitektpanel. Ifølge en arkitekt og byggeøkonom skyldes det, at arkitekter er de mest idealistiske i branchen. Derfor vækker det bekymring, at undersøgelsen samtidig viser, at netop arkitekterne står til at miste indflydelse i byggeriet.

Alle grene af byggeriet har et stigende fokus på bæredygtighed, men det er særligt arkitekterne, der går foran. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Dansk Arkitektpanel, som består af 82 arkitekter, bygningskonstruktører og rådgivere fra arkitektbranchen.

Panelundersøgelsen viser, at hele 78 procent af de adspurgte mener, at arkitekterne er den faggruppe i branchen, som har størst fokus på bæredygtighed. Dernæst kommer slutbrugerne på en andenplads med 35 procent. Til sammenligning mener kun fem procent af panelet, at entreprenørerne har mest fokus på bæredygtighed.

Det er byggematerialeproducenten Cembrit, der står bag Dansk Arkitektpanel, som to gange årligt sætter fokus på tendenser, udfordringer og konjunkturer i byggebranchen set med arkitektbranchens øjne. Blandt panelets medlemmer er arkitekt og byggeøkonom hos Solar Lightning Consultants ApS, Martin Dietz. Han har beskæftiget sig med bæredygtighed i byggeriet i over 30 år, og mener, at der er flere årsager til panelundersøgelsens resultater:

“Bæredygtighed har vundet stigende indpas i branchen over de sidste mange år, først og fremmest fordi arkitekter er samfundsbevidste idealister, der ønsker at bidrage til lokale og globale forhold. Samtidig er arkitekter jo første led i værdikæden, når det kommer til byggeri. Og når bæredygtighed så er blevet en integreret del af måden, vi tænker på, så starter de grønne visioner for byggeriet oftest her“, forklarer han.

Arkitekters manglende indflydelse kan hæmme bæredygtighed i byggeriet

Dansk Arkitektpanels undersøgelse viser også, at cirka halvdelen af de adspurgte mener, at arkitekter står til at miste indflydelse i branchen. Det er en udvikling, der vækker bekymring hos markedsdirektør i Cembrit, Karsten Østergaard Larsen, som mener, at det fremadrettet kan få negative konsekvenser for bæredygtigheden i byggeriet:

“Når man sammenholder to af undersøgelsens hovedkonklusioner, kan man godt frygte, at bæredygtighed i byggeriet vil få mindre fokus. Arkitektfaget bliver presset flere steder i værdikæden af både de rådgivende ingeniører og entreprenørerne, og det kan potentielt  skade den grønne omstilling af branchen. Arkitekternes store fokus på bæredygtighed kombineret med deres kreative syn på vores omgivelser er ekstremt vigtig i branchen”, siger han.
 
Tilbage hos Solar Lightning Consultants ApS og Martin Dietz nikker man genkendende til tendensen, og mener, at arkitekter i højere grad bør involveres på byggepladsen, mens arkitekter også selv skal søge indflydelse:

“Det er min vurdering, at i et typisk projekt går 10 procent af økonomien til arkitekter og ingeniører, mens entreprenører og leverandører tegner sig for de resterende 90 procent. Men arkitekten honoreres ikke i forhold til konceptets risiko og værdiskabelse i det tidlige immaterielle stadie, selvom det er her hovedværdien skabes for bygherren. Det kan betyde, at en stor del af arkitekternes visioner og kreativitet omkring bæredygtighed går tabt, inden byggeriet overhovedet opføres”, fortæller Martin Dietz.

Han påpeger, at arkitekter derfor bør blive bedre til at indgå i opgaver, der tidligere har ligget på ingeniørers og entreprenørers bord, så som kalkulering, byggepladsstyring, risikovurdering samt teknisk drift af el, vand, varme og affald. Desuden mener han, at det kræver politisk involvering, hvis bæredygtighed skal udgøre en større permanent faktor i byggeriet:

“For at forløse den store økonomiske værdi, der findes i krydsfeltet mellem bæredygtighed og arkitektur, skal arkitekter spille en større rolle i byggeriet, ligesom det bliver afgørende med politiske incitamenter for arkitektur og bæredygtighed i skatte- og afgiftspolitikken i en kommende klimahandlingsplan og grøn skattereform“, lyder det slutteligt fra Martin Dietz.