Forskallings- og stilladsleverandøren PERI Danmark har indgået et samarbejde med den amerikanske entreprenørvirksomhed EchoStone. Hertil leverer PERI Danmark støbeforme til opførelsen af forskellige boligbyggerier i Panama, hvor de af flere omgange også har udsendt deres garvede product manager og supervisor Jørn Ari. Jørn har oplært de lokale håndværkere og EchoStones ingeniører i at bruge forskallingssystemerne korrekt samt bistået i at optimere byggeprocessen.

Den amerikanske entreprenørvirksomhed EchoStone har flere byggeprojekter i gang i Panama. De fleste byggerier opføres i beton, hvorfor de har etableret et samarbejde med forskallings- og stilladsleverandøren PERI Danmark.

PERI har både leveret forskallingssystemet PERI DUO samt udsendt en supervisor, der har skulle oplære EchoStones ingeniører og de lokale håndværkere i anvendelsen af det lette forskallingssystem. Samtidig har PERIs supervisor assisteret med rådgivning og sikret de mest optimale byggeprocesser i opførelsen af diverse boliger til arbejderklassen i Panama.

Boliger til arbejderklassen
I Panama giver staten et tilskud på 10.000 dollars af det samlede beløb, når en privatperson køber et hus til under 70.000 dollars – for at sikre bedre vilkår for de mindre bemidlede Panamanere.

“Vi bygger boliger på omkring 65 kvadratmeter til arbejderklassen, hvor vi holder os under beløbsgrænsen på de 70.000 dollars, så køberne får det markante tilskud fra staten. Husene opføres i beton, hvilket samtidig sikrer en minimal vedligeholdelse og en lang levetid,” fortæller EchoStones senior director Conor McInerney og fortsætter:

“Til opførelsen af boligerne har vi etableret et samarbejde med PERI Danmark, da deres forskallings- og stilladssystemer er verdenskendte for deres funktionalitet samt kvalitet.”

Ekspertviden sikrede bedst mulig proces
EchoStone var glade for, at man havde PERI Danmarks product manager og supervisor Jørn Ari med til at planlægge og optimere arbejdet samt undervise de lokale håndværkere i brugen af forskallingssystemet PERI DUO.

“Det var fantastisk at have Jørn med ombord fra start, hvor han kunne være med til at granske tegningerne og planlægge arbejdet. Det viste sig hurtigt at Jørns tilstedeværelse, oplæring og generelle ekspertise var fundamental for at optimere processen og fremgangsmåden. Han trænede de lokale panamanske håndværkere i forskallingssystemet trin for trin, og de tog hurtigt ved lære trods sprogbarrieren,” udtaler Conor McInerney og fortsætter:

“Samarbejdet med PERI har været rigtig godt, hvor vi allerede inden Jørns ankomst til Panama havde afholdt flere virtuelle planlægningsmøder. PERI havde en afgørende betydning for, at vi kunne levere boliger af så høj en kvalitet.” 

Læring fra dansk til spansk
Samtlige af de lokale panamanske håndværkere snakkede udelukkende spansk, hvor den eneste engelsktalende fagperson var EchoStones ingeniør.

“Det er naturligvis lettere at forklare, hvordan man bruger vores forskallingssystem, når man kan tale frit frem og tilbage. Jeg taler desværre ikke spansk, så EchoStones engelsktalende ingeniør måtte oversætte løbende til spansk. Heldigvis er vores PERI DUO system superenkelt at anvende og demonstrere,” afrunder PERI Danmarks product manager og supervisor Jørn Ari.

Jørn Ari har siden hen været i Panama flere gange, hvor der nu skal opføres mere end 400 boliger.

Tidligere artikelKoncenton køber 69 rækkehuse udviklet af 1927 Estate
Næste artikelAP Pension får grønt lys til Kalundborg-boliger