Silikatmaling er en fast del af facaderenovering på ældre bygninger og et oplagt valg på mineralske underlag. Men i praksis er det også en disciplin, der ofte har været forbundet med kompleks håndtering, usikker planlægning og tidskrævende arbejdsgange.

Det er netop den udfordring, Flügger har sat sig for at løse med en ny generation silikatmaling, der er udviklet til at fungere bedre i en travl byggeproces. Løsningen er til dette formål anvendt i praksis sammen med malerfirmaet Bendt Barsdal på en facaderenovering på Rolighedsvej på Frederiksberg. Projektet omfatter de historiske gårdbygninger til det gamle landsted Rolighed, som er en del af det bevaringsværdige anlæg fra slutningen af 1700-tallet. Her stiller de mineralske facader særlige krav til både materialevalg og udførelse.

Gennem hele forløbet har Flügger været i løbende dialog med Bendt Barsdal om erfaringerne fra renoveringen for at sikre, at produktet levede op til forventningerne i den daglige udførelse.

Ambitionen har været at gøre silikatmaling lige så enkel at arbejde med som almindelig maling uden at gå på kompromis med de tekniske egenskaber. Vi har taget udgangspunkt i de situationer, hvor det typisk går galt i praksis, og fjernet det, der gør arbejdet unødigt komplekst,” siger Lene Heitmann, Group Product Manager Exterior Solutions hos Flügger.

Hos Bendt Barsdal, der har specialiseret sig i renovering og vedligeholdelse af ældre ejendomme, er silikatmaling en central del af arbejdet. Netop derfor har de også tydeligt mærket de udfordringer, der kan opstå.

Vi arbejder meget med silikatmaling og har prøvet forskellige løsninger gennem tiden. Det har ikke altid været lige til i praksis, da vi tidligere har haft problemer med tilgængeligheden og kompleksiteten af malingen,” siger Lars Eitmann, malermester hos Bendt Barsdal.

Efter at have testet Flüggers nye løsning på Rolighedsvej er vurderingen klar:

Det fungerer, som det skal. Vi er tilfredse med både udførelsen, glansen og kulørerne, og det er en løsning, vi godt kan se os bruge igen,” siger han.

Silikatmaling spiller samtidig en betydelig rolle i vedligeholdelsen af ældre bygninger da de mineralske egenskaber bidrager til at bevare facaderne over tid. En mere driftssikker løsning gør det lettere at vælge silikatmaling i praksis og dermed bevare og vedligeholde eksisterende facader.

Butiksnetværk reducerer spild og ventetid

En væsentlig del af løsningen ligger ikke kun i selve produktet, men i tilgængeligheden. Facadearbejde er sæsonbetonet, og fejl i bestilling og lang leveringstid kan få direkte konsekvenser for både økonomi og fremdrift.

Tidligere har vi skullet bestille det hele på forhånd. Enten får man for meget, eller også får man for lidt, og så tager det tid at få mere hjem. Det giver udfordringer i planlægningen,” siger Lars Eitmann.

Med Flüggers landsdækkende butiksnetværk kan malingen tones og hentes løbende i de mængder, der er behov for.

Her kan vi få det, vi mangler, med det samme og supplere op undervejs. Det betyder, at vi undgår overkøb og ikke har folk stående og vente på materialer,” siger han.

Ifølge Flügger er netop samspillet mellem produkt og tilgængelighed centralt.

Vi har ikke kun udviklet selve malingen. Vi har også tænkt i, hvordan den bruges i praksis. Det handler om at kunne levere det rigtige produkt, når behovet opstår, og understøtte en mere smidig arbejdsproces,” siger Lene Heitmann.

Komplet system til hele behandlingskæden

Flügger arbejder samtidig på at udbygge sortimentet, så silikatløsningen på sigt dækker hele behandlingskæden, herunder ”kontaktmaling” som var en del af systemløsningen på Rolighedsvej.

Det er vigtigt, at systemet hænger sammen fra bund til færdig overflade. Derfor har vi i dialog med kunderne arbejdet på at udvikle en samlet løsning, så maleren ikke skal kombinere produkter på tværs,” siger Lene Heitmann.

I løbet af sommeren vil Flügger have kontaktmalingen tilgængelig ude i butikkerne, og for Bendt Barsdal er netop den hurtige adgang til alle de nødvendige produkter en vigtig del af samarbejdet.

Det gør en forskel, at der bliver arbejdet mod en samlet løsning. Så ved vi, at det kommer til at spille sammen hele vejen igennem,” siger Lars Eitmann.