Home Nyt om virksomhed Danskere låner gerne penge ud til ejendomsprojekter

Danskere låner gerne penge ud til ejendomsprojekter

0
11

Der er af danskerne blevet taget godt imod muligheden for at udlåne deres formuer til attraktive ejendomsprojekter med en høj rente og kort løbetid. Ny strategi og nyt ejerskab skal løfte FundBricks.com til nye højder og internationalt gennembrud.

Den danske virksomhed FundBricks.com har de seneste otte måneder rejst ca. 50 mio. kroner og de første fuldtegnede projekter er snart færdigbygget. Det sker gennem såkaldt crowdlending, hvor en række små investorer går sammen om at finansiere ejendomsprojekter med udlån helt ned til 10.000 kroner pr. projekt.

Interessen har været massiv. Danskerne råder over store formuer, som de hellere vil investere i spændende ejendomsprojekter med en gennemsnitlig rente på 8-10% end have stående på en bankkonto med negativ rente. Samtidig har mange ejendomsprojekter nydt godt af den nye mulighed for finansiering fra mange små investorer i stedet for én stor,” siger Thomas Rolin, der er stifter og partner i FundBricks.com med base i Hellerup nord for København.

Grundet interessen fra investorer og ejendomsprojekter træder vi nu ind i en ny fase med en ambitiøs vækststrategi. Vi har en pipeline med nye projekter på cirka 100 mio. kroner, som vi glæder os til at lancere hen over sommeren. Senere er ambitionen at ekspandere fra Danmark til udlandet i 2021-22,” fortæller Thomas Rolin. 

Som led i vækststrategien for FundBricks.com har stifter og partner Thomas Rolin og jurist Thomas Sonne-Schmidt købt Thor Mønsted (med ansvar for marketing) og Anders Holm-Jensen (med ansvar for IT) ud af holdingselskabet og derved alle underliggende firmaer.

Dermed ejer Thomas Rolin og Thomas Sonne-Schmidt nu Bricks Holding med 50% hver, og holdingselskabet ejer de underliggende selskaber FundBricks.com, SkyBricks.dk, BricksAssetManagement.com og SellBricks.dk 100%. 

Crowdlending er et relativt nyt fænomen i Danmark, men stort i eksempelvis Sverige og kæmpestort i USA. Vi er overbeviste om, at vi kommer til at se en rivende udvikling herhjemme de kommende år. Den nye strategi og det nye ejerskab er vores måde at gøre os parate til en fremtid, som ser meget lovende ud,” slutter Thomas Rolin.