Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Vulkanudbruddet på Reykjanes-halvøen, der begyndte torsdag morgen, var ventet. Islandske myndigheder udgav allerede et varsel om udbruddet for flere dage siden.
Tidligere fredag viste droneoptagelser, at der ikke var nogen tegn på aktivitet.
– Det antyder, at udbruddet er ved at slutte , lyder det fra Islands Meteorologiske Institut ( IMO) i en udtalelse.
Det svenske nyhedsbureau TT skrev torsdag, at den kendte turistattraktion Den Blå Lagune var blevet evakueret, fordi lavaen var nået til en vej, som leder hen til området.
Siden december har der i alt været tre udbrud i området, skriver Reuters.
/ritzau/