Der skal nemlig mindre pres på økonomien, ikke mere.

Sådan lyder det fra vismændene – formandskabet i De Økonomiske Råd – som tirsdag har offentliggjort efterårets vismandsrapport.

Beskæftigelsen er på et højt niveau. Samtidig er der stadig et pres på priserne, selv om inflationen er aftagende.

Derfor er der ifølge vismændene brug for at trække i håndbremsen på finansloven, som regeringen har fremlagt et forslag til.

– Med de nuværende udsigter for dansk økonomi vurderer vi, at finanspolitikken næste år burde strammes i forhold til regeringens finanslovsforslag, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.

Vismændene sætter dog ikke tal på, hvor stor en stramning der er brug for.

Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, havde gerne set, at vismændene bad regeringen om at forberede en stramning, hvis det skulle blive nødvendigt.

– Selvom der endnu ikke er tegn på en løn- og prisspiral, så viser erfaringerne, at en mere usund acceleration i lønningerne kan komme pludseligt og udløse et mere abrupt økonomisk tilbageslag, vurderer han i en skriftlig kommentar.

Ifølge overvismand Dalgaard, som er professor ved Københavns Universitet, er “kapacitetspresset på dansk økonomi” da også “betydeligt”.

Baggrunden er, at beskæftigelsen siden udgangen af 2019 er steget med omkring 200.000 personer.

Vismændene vurderer nu, at beskæftigelsen ligger cirka 90.000 over det såkaldte strukturelle niveau, som er beskæftigelsen i en økonomi med helt neutrale konjunkturer.

– Selv om der er udsigt til en vis afmatning, vurderer vi, at beskæftigelsen også i de kommende år vil ligge på et højt niveau, siger Carl-Johan Dalgaard.

Det nuværende forslag til en finanslov vil ifølge vismændene øge aktiviteten i økonomien med 0,2 procentpoint.

Det skyldes blandt andet en vækst i det offentlige forbrug på cirka to procent. Samtidig kommer der er en tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter, hvilket også er med til at sætte skub i økonomien.

Hvad angår den generelle økonomiske udvikling, ser vismændene en bnp-vækst i år på 1,7 procent og næste år på 1,3 procent.

Det ligger nogenlunde på niveau med nylige prognoser fra Nationalbanken, der i september også opfordrede til stram økonomisk politik.

Den positive bnp-udvikling drives i høj grad af medicinalindustrien, påpeger vismændene. Her har især Novo Nordisk trukket overskrifter med midlerne Wegovy og Ozempic.

/ritzau/

Tidligere artikelVismænd: Lønløft bør gives til de rette
Næste artikelFlertal er enige om en 37 timers arbejdspligt