Derfor stiger presset i Bruxelles for at indgå en aftale mellem EU-landene, der kan sikre Ukraine ro om økonomien i de kommende år.

Men det er usikkert, om det vil lykkes, når de 27 EU-landes stats- og regeringschefer mødes torsdag. Det siger en centralt placeret EU-embedsmand forud for topmødet.

– Niveauet af nervøsitet er ret højt. Nu skal vi bevare roen og fokusere.

– Der er daglige møder med landene for at finde en løsning, siger embedsmanden, der taler på betingelse af anonymitet.

EU-Kommissionen har konkret fremsat et forslag om at afsætte 50 milliarder euro til Ukraine over fire år. Det skal sikre Ukraine ro om økonomien, mens krigen mod de russiske invasionsstyrker fortsætter.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har dog truet med at nedlægge veto mod forslaget. Den trussel er ikke taget af bordet, før torsdagens topmøde.

I begyndelsen af januar var der ellers tegn på, at der måske kunne indgås et kompromis med Orbán, men med blot to dage til EU-topmødet begynder håbet at vakle.

– Vi ønsker en aftale mellem alle 27 EU-lande om budgettet sammen med Ungarn. Der er intet ønsket om at holde Ungarn ud.

– Men det er usikkert, om der kan indgås en aftale blandt alle 27 EU-lande, siger embedsmanden.

Ungarn har tidligere åbnet for en flerårig-aftale mod en årlig nyvurdering af pengene til Ukraine. Det vil dog åbne for, at Orbán hvert år igen vil få en ny mulighed for at nedlægge veto.

Det ønsker de 26 øvrige EU-lande som udgangspunkt at undgå. Derfor går de efter en aftale blandt alle 27 EU-lande, hvor budgettet hæves, så der afsættes penge til Ukraine over fire år.

En mulighed er, at de resterende 26 lande laver en flerårig finansiering uden om Ungarn. Men det kan også skabe problemer. For det vil i givet fald skulle ske uden om EU-budgettet og formentlig kræve afstemninger i nogle landes parlamenter.

Her kan en Ukraine-aftale støde på modstand fra partier, der ikke ønsker at sende flere penge til Ukraine, men hellere vil bruge dem i hjemlandene.

– Vi ved ikke, hvor mange lande der i givet fald ville skulle stemme. Det skal vi have tilbagemeldinger om fra de enkelte lande, siger embedsmanden.

Blandt andet i Italien vurderes en sådan løsning dog at kunne støde på national modstand.

En sidste mulighed er, at EU-landene opgiver målet om en flerårig finansiering af Ukraine. I stedet kan stats- og regeringslederne med kvalificeret flertal vedtage en etårig finansiering af Ukraine.

Det vil dog efterlade Ukraine uden den ønskede langsigtede tryghed om økonomien. Samtidig vil EU-landene stå i samme forhandling med Orbán næste år, fordi man kun kan bruge den særlige løsning én gang.

Forud for topmødet er der desuden usikkerhed om, hvorvidt man kan blive enige om at afsætte penge til våben til Ukraine. Her var der oprindeligt lagt op til at putte 20 milliarder euro i Den Europæiske Fredsfacilitet over 20 år.

Det mål ventes at blive skruet ned til fem milliarder. Men heller ikke på dette punkt er der stor optimisme om enighed før torsdagens topmøde.

– Vi er der ikke endnu, siger embedsmanden.

Blandt andre Tyskland ønsker en mere grundlæggende ændring af den måde pengene bruges på.

Tyskland har kritiseret, at nogle EU-lande har sendt deres gamle militærudstyr til Ukraine og derefter brugt kompensation fra Den Europæiske Fredsfacilitet til at købe nyt udstyr, som man selv har beholdt.

/ritzau/