Foto: Lene Dalvang, Teknologisk Institut

Når bygge- og anlægsbranchen senere på året kan se frem til en revideret Affaldsbekendtgørelse, kan det bl.a. få betydning for anmeldelsesproceduren, samt at en række krav til screening og kortlægning af bygninger bliver præciseret og tydeliggjort yderligere. På længere sigt medvirker det til øget sporbarhed af byggeaffald og større mulighed for genanvendelse affaldet.

Affaldsbekendtgørelsen er blevet revideret på en lang række punkter i forbindelse med at den lige har været i høring. Et af punkterne som forventes at blive ændret, er kapitel 11, der omhandler anmeldelse af bygge- og anlægsaffald og kortlægningen af bygninger. Hvordan lovgivningsteksten endelig lyder, afhænger af den behandling af høringssvar, som er i gang.

Lene Dalvang fra Teknologisk Institut følger spændt med i udviklingen, som har indvirkning den måde vi fremover behandler bygge- og anlægsaffald på. Til daglig arbejder Lene med bl.a. dokumentation af byggeaffald.

“I udkastet så vi, at en række krav til screening og kortlægning af bygninger er tydeliggjort og præciseret. Vi så også, at branchen skal vænne sig til, at anmeldelsesproceduren for byggeaffald bliver ændret så anmeldelsen skal ske digitalt og skal følge med affaldet til første affaldsmodtager”, siger Lene Dalvang.

Mere arbejde og bedre fundament for genanvendelse
Som de nuværende regler er i dag, så skal affaldsanmeldelsen indsendes til kommunen 14 dage forinden påbegyndelsen af arbejdet. I et udkast til ændring af affaldsbekendtgørelsen lægges der nu op til, at anmeldelsen skal følge affaldet frem mod første affaldsmodtagere.

“Forventningen er, at den nye proces vil øge sporbarheden. Fremover vil anmeldelsen ikke blot omfatte et skøn på forventede affaldsmængder, forventet transportør og modtagere. Den vil også omfatte kortlægningsrapporten med en række oplysninger, som analyseresultater på repræsentative prøver, placeringen af forurenede materialer, hvordan materialerne er planlagt udsorteret, fjernet og håndteret, m.fl.  Samtidig er der i udkast til Affaldsbekendtgørelsen foreslået, at anmeldelsen ajourføres løbende, fx hvis der dukker ny viden om forekomsten og koncentrationen af problematiske stoffer op”, forklarer Lene Dalvang.

Selvom det med stor sandsynlighed kan give branchen lidt mere arbejde, fx i forbindelse med nedrivning, så er manglen på sporbarhed og dokumentation af bygge- og anlægsaffald én af barriererne for en succesfuld omstilling til en cirkulær økonomi.

“Med den nye Affaldsbekendtgørelse får vi en bedre forudsætning for cirkulær omstilling, da sporbarhed og dokumentation af genbrugte og genanvendte materialer er en forudsætning for opbygningen af et effektivt marked for disse materialer”, understreger Lene Dalvang.

De udførende skal kunne vejlede bygherren
En række af reglerne omhandlende bygge- og anlægsaffald er møntet på bygherren, selvom opgaverne i praksis bliver udført af enten en rådgiver eller entreprenør. Det kan eksempelvis være udførelsen af miljøkortlægning og anmeldelsen af byggeaffald.

“Bygherren – og her tænker jeg især på de ikke-professionelle bygherrer – kan ikke forventes at have en dybdegående viden om og forståelse for reglerne. Det skal de udførende til gengæld, og derfor skal de kunne vejlede bygherren. Det forudsætter naturligvis, at man som rådgiver eller entreprenør har styr på de gældende regler”, siger Lene Dalvang.

Nødvendig kompetenceudvikling
Selvom der i mange år har været regler om håndtering af byggeaffald og screening og kortlægning af bygninger, har de alligevel givet anledning til uenighed og konflikter. I et udkast til affaldsbekendtgørelsen er det præciseret, at alle bygninger inden nedrivning eller renovering bør gennemgås for at identificere miljøfarlige stoffer – ikke blot PCB.

“Gennemførelsen af miljøkortlægning tjener flere formål og sikrer, at bygherren overholder sit ansvar i forhold til affald og arbejdsmiljø samt planlægning af nedrivningsarbejdet. Det kræver dog viden og erfaring hos miljøkortlæggeren at gennemføre miljøkortlægningen korrekt, samt udarbejde en god miljøkortlægningsrapport, der kan danne grundlag for udbudsmateriale og en god dialog mellem rapportens aftagere”, siger Lene Dalvang.

Og her er der, ifølge Lene Dalvang, et behov for kompetenceudvikling i branchen.
“Vi ved fra vores daglige erfaring, at bygge- og anlægsbranchen mangler viden om miljø- og ressourcekortlægning. Derfor har vi udviklet nye kurser om miljø- og ressourcekortlægning i samarbejde med Middelfart Kommune. Vi har allerede med succes afholdt de første kurser, og ser frem til at kunne efteruddanne endnu flere af byggeriets aktører, når kurserne kører igen i november i foråret 2021”, siger Lene Dalvang.

Kombination af miljø- og ressourcekortlægning er nøglen
Ifølge Lene Dalvang, ligger nøglen til bedre genanvendelse i at kombinere netop miljøkortlægning med ressourcekortlægning, da de er i tæt relation til hinanden. Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er krav om en ressourcekortlægning, lyder anbefalingen alligevel, at man skal foretage begge kortlægninger.

“Selvom der ikke er lovkrav om ressourcekortlægningen, så er det netop i kombinationen af oplysninger fra begge processer, man får meget værdifuld viden inden en nedrivnings- eller renoveringsproces skal sættes i gang. Viden om de miljøfarlige stoffer er en essentiel parameter, når man skal vurdere, om tilgængelige materialer i en bygning reelt kan udgøre en ressource eller om det er mest hensigtsmæssigt at bortskaffe dem, fx som forurenet eller farligt affald. Derfor anbefaler vi, at man bruger viden fra både miljøkortlægning og ressourcekortlægning, når nedrivningsprocessen skal beskrives og tilrettelægges”, slutter Lene Dalvang.