Det viser tal fra Finansministeriet ifølge Berlingske.

Beløbet inkluderer det kapitalindskud, den danske stat ventes at skyde i selskabet som en del af den nye ejerkreds.

For halvanden uge siden blev det offentliggjort, at en gruppe af investorer vil redde det nødlidende selskab fra at gå konkurs.

Gruppen af investorer består af investeringsselskabet Castlelake, holdingselskabet Air France-KLM, Lind Invest med den danske erhvervsmand Henrik Lind og den danske stat.

I alt vil de investere 12,9 milliarder kroner. Det danske bidrag udgør i den forbindelse 2,2 milliarder kroner.

Særligt siden coronapandemiens indtog har det krævet massive investeringer at holde SAS oven vande.

/ritzau/