Det bekræfter endelige tal fra det tyske statistikkontor tirsdag morgen.

Udviklingen giver dog ikke umiddelbart anledning til bekymring hos danske økonomer.

Det gælder blandt andre Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Det skyldes mest af alt et bortfald af midlertidige støtteordninger til høje energipriser i slutningen af 2022, skriver han i en kommentar.

I december 2022 fik tyskerne tilskud til eksempelvis gas og varme, hvilket medvirkede til lavere forbrugerpriser.

/ritzau/