Hos OEM Automatic Klitsø A/S bliver udgangen af 2022 ikke kun en afslutning, men også en opstart. Det bliver nemlig med en ny mand ved roret.

Finn Alsing har besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør hos OEM Automatic Klitsø A/S. Fra 1. november fungerer Andreas Andersson som administrerende direktør for virksomheden.

Finn Alsing har været direktør i næsten 14 år.

Andreas har været 25 år i OEM koncernen. Størstedelen af tiden i OEM Automatic Sverige i forskellige stillinger både som sælger og i lederstillinger for forretningsområder. Siden 2020 har Andreas været Business Director hos OEM International AB med ansvar for OEM Automatic-virksomheder i udlandet. Andreas forbliver i denne stilling parallelt med hans ansvar i OEM Automatic Klitsø.

OEM Automatic Klitsø A/S er en virksomhed, der blev grundlagt i 1961, og som er leverandør af industrikomponenter fra en lang række producenter. Produktsortiment er meget omfattende og indeholder bl.a. produktgrupper som procesteknologi, trykteknologi, flowteknologi, ATEX, hydraulik, sikkerhedsudstyr, sensorteknologi, IIoT-teknologi og elektriske komponenter.

Typiske brancher, der leveres til er fødevarebranchen, medicinalbranchen, kemibranchen, marinebranchen og vindbranchen. Virksomheden har 31 ansatte, hovedkontor i Allerød og en filial i Risskov.

OEM Automatic Klitsø A/S er en del af OEM International som har hovedkontor i Tranås i Sverige og består af 37 virksomheder i 15 lande med en samlet omsætning på 3,8 milliarder svenske kroner, 30.000 kunder, 400 leverandører og 886 ansatte.