Reene A. Nielsen, 48 år, er pr. 3. maj 2021 tiltrådt i en nyoprettet stilling som teknisk rådgiver. Med ansættelsen styrker Nordelektro sit fokus på forretningsområdet teknisk facility management, der tilbyder outsourcing af tekniske serviceopgaver.

Reene A. Nielsen er uddannet elektriker hos Siemens Technology Services og har bred erfaring inden for el-tekniske anlæg og installationer fra stillinger hos blandt andre Klim Fjerritslev El, Mariendal Electrics og Brønderslev El Teknik. Han kommer senest fra en stilling som konsulent hos Højager Belysning A/S, hvor han de sidste knap seks år har beskæftiget sig med B2B-salg.

Privat er Reene A. Nielsen bosiddende i Brovst i Nordjylland. Han er enkemand og har tre børn på henholdsvis 21, 19 og 15 år.

Tidligere artikelNyt Ørestadsbyggeri inviterer Amager Fælleds natur indenfor
Næste artikelVVS’er vender hjem til Unidrain