Det skriver mediet Ingeniøren, der hører under Teknologiens Mediehus.
Han forklarer til mediet, at han glæder sig “voldsomt” til at stå i spidsen for fremtidige udgivelser hos den nye arbejdsgiver.
– Den redaktionelle målsætning om at bygge bro mellem teknologi og samfund er både tiltalende for mig personligt og en vigtig journalistisk opgave, siger han.
– Teknologi, AI, grøn omstilling og så videre bliver mere og mere centralt, og derfor har de områder også brug for et seriøst, målrettet og kritisk medie.
I rollen som ansvarshavende chefredaktør vil han sikre, at mediet både er for specialisterne, ingeniørerne, naturvidenskabsfolkene og de it-professionelle.
Men det skal også være for dem, som har en anden faglig baggrund, men “som alligevel har teknologien inde på livet i deres hverdag”, forklarer han.
Foruden Ingeniøren har Teknologiens Mediehus også nichemedier som Version2 og Radar under sig.
Den samlede redaktion er på 50 medarbejdere.
I alt har mediehuset 150.000 ugentlige læsere på print og godt en halv million månedlige brugere på de forskellige websites. Det fremgår af mediehusets hjemmeside.
47-årige Jonas Kuld Rathje har også en fortid hos Illustreret Videnskab og Metroexpress.
/ritzau/