Det betyder, at gasprisen på den toneangivne hollandske gasbørs TTF er mere end fordoblet siden årets lavpunkt i juni.
Den seneste udvikling kan skyldes flere ting. Det vurderer Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker hos Danske Bank.
– For det første er noget af Israels gasproduktion blevet påvirket af konflikten med Hamas, siger han.
– Derudover er der problemer med en gasrørledning mellem Finland og Estland, som muligvis er blevet udsat for sabotage. Og til sidst er der en risiko for, at der på ny kan udbryde strejke på noget gasproduktion i Australien.
– Det er alt sammen mindre ting, som ikke isoleret set får betydning for gasprisen. Men de sker på samme tid og på et tidspunkt, hvor det er begyndt at blive koldt, lyder det.
Udviklingen i oktober er udtryk for, at energimarkederne fortsat er skrøbelige og letpåvirkelige. Der skal ikke meget til for at ryste dem, lyder det.
Inden man begynder at frygte for sin privatøkonomi, skal man ifølge råvareanalytikeren huske på, at vi i det hele taget står langt stærkere nu, end tilfældet var for et år siden – også på trods af den stigende pris.
– Gaslagrene er fyldte, og vi har fået styr på forsyningskæderne, efter at en stor del af handlen med Rusland blev lukket ned, siger han.
– Når det er sagt, er prisen meget afhængig af vejret. Det betyder eksempelvis meget, om det blæser herhjemme.
– Derfor kan det også været meget svært at forudse, hvordan prisen på gasmarkedet udvikler sig.
Mandag formiddag er prisen for en megawattime knap 52 euro. Det svarer til godt 390 kroner.
I juli lå prisen på cirka 23 euro.
/ritzau/