Det oplyser kommissionen tirsdag i en pressemeddelelse.
Det vurderes, at moderselskabet Meta kan have forbrudt sig mod EU-lovgivning – den såkaldte Digital Services Act.
Embedsmændene i EU ser blandt andet med bekymring på Metas ageren i lyset af det kommende valg til EU-Parlamentet i juni.
– Hvis vi har mistanke om et brud på reglerne, så handler vi, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen i meddelelsen.
– Det gælder til alle tider, men især når der er demokratiske valg. Store digitale platforme skal leve op til deres forpligtelser om at lægge nok ressourcer i dette.
/ritzau/