Delaftalen præsenteres af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og partiernes forsvarsordførere i Forsvarsministeriet.
I alt afsætter delaftalen omkring 16 milliarder kroner ud af den samlede ramme i forsvarsforliget frem mod 2033 på 155 milliarder kroner, fremgår det af aftaletekst.
– Vi begynder at investere i de mange ting, der er brug for i dansk forsvar. Det er investeringer i aktuelle militære kapaciteter, for eksempel anskaffelse af droner, siger Troels Lund Poulsen på et pressemøde.
– Det er også en fastholdelses- og rekrutteringspakke, så vi kan sikre, at vores medarbejdere har lyst til at være del af Forsvaret i fremtiden.
Over halvdelen af de 16 milliarder kroner går til militære kapaciteter. Det er eksempelvis anskaffelse af kortrækkende luftværn til hærens brigade samt nærluftforsvarsmissiler til søværnets skibe.
Det drejer sig også om indkøb af langtrækkende droner, der blandt andet kan overvåge i Arktis og Nordatlanten.
Med de samlet 9,7 milliarder kroner til militære kapaciteter skal Danmark i højere grad leve op til krav fra Nato, fremgår det.
3,5 milliarder prioriteres i delaftalen til rekruttering, fastholdelse og uddannelse. Blandt andet skal der kunne ansættes militære lærlinge med løn.
Aftalen er blevet indgået efter et par måneders forsinkelse. Oprindeligt var planen, at den første delaftale skulle være landet i november.
Den samlede ramme i forsvarsforliget er i delaftalen blevet løftet med 4,9 milliarder fordelt på 2028 og 2029. Den lyder nu på 155 milliarder kroner.
Dermed “genbekræfter” partierne, at Danmark efterlever Nato-målsætningen om at anvende mindst to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed, lyder det i aftalen.
Troels Lund Poulsen siger videre på pressemødet, at næste delaftale vil kigge på, hvordan værnepligten er tilrettelagt.
/ritzau/