Ifølge en rundspørge, foretaget af DR, er det blot ni formænd fra partiets lokalforeninger, der åbent erklærer sig enig i Pernille Vermunds indstilling om at opløse partiet.

I modsætning er 16 af de 56 formænd uenige.

DR har rakt ud til samtlige 56, hvor af de har været i kontakt med 48. Af dem er 23 fortsat uafklarede eller har ikke ønsket at udtale sig til mediet.

Partiformand Pernille Vermund meddelte onsdag, at hun har anbefalet at opløse partiet til partiets hovedbestyrelse.

For at Nye Borgerlige kan blive opløst, skal der afholdes to ekstraordinære generalforsamlinger. To tredjedele af de stemmeberettigede skal begge gange stemme for at opløse partiet.

Dermed fortsætter kaosset omkring Nye Borgerlige, som efter 2022-valget har leveret den ene krise efter den anden.

Nye Borgerlige blev valgt ind med seks mandater ved valget 1. november 2022 med stifter og formand Pernille Vermund ved roret, men er nu nede på kun tre mandater.

Efter 2022-valget troede Vermund, at partiet kunne klare sig uden hende og trådte derfor tilbage som formand.

Det kunne det øjensynligt ikke, og Vermund kom tilbage som formand i oktober sidste år.

Flere af lokalformændene i partiet er skuffede over Nye Borgerlige-stifterens anbefaling om at nedlægge partiet.

Formanden for Nye Borgeliges lokalforening i Faxe, René Nielsen, ønsker at partiet fortsætter.

– Jeg synes, Pernille har svigtet sit bagland og sit eget parti. Jeg føler faktisk, hun har svigtet alle i det her. Det er en trist situation, og jeg er lidt rasende. Det var ikke det, hun lovede, siger han til mediet.

Flere profiler har allerede i ugens løb meldt sig klar til at overtage formandsposten i partiet.

Githa Nelander fra regionsrådet i Region Sjælland og Næstved Byråd har meldt sig på banen som formandskandidat. Det samme har lokalpolitiker Nis Otto Kristensen.

Og så overvejer tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen at gå efter formandsposten, men det har han endnu ikke afklaret med sig selv.

Nye Borgerliges hovedbestyrelse tager hul på planlægningen af partiets opløsning 27. januar, hvilket vil være et længere forløb. Her skal det blandt andet besluttes, hvornår de ekstraordinære årsmøder skal afholdes.

/ritzau/