Foto: PR // Sankt Peders Stræde

Fokus på bæredygtig renovering med respekt for arkitektur og historie har netop sikret at Boligselskabet Sjælland er blevet indstillet til Renover prisen 2020. Prisen hylder inspirerende renoveringsprojekter rundt omkring i Danmark. 

Boligselskabet Sjællands omdannelse af det tidligere alderdomshjem på Sankt Peders Stræde har nu vist sig at være mere end bare en god idé for at afhjælpe boligmanglen for studerende. Det vigtige i renoveringen af den bevaringsværdige bygning var at bevare ejendommens æstetiske arkitektur og historie. Dette er for at fastholde Roskildes DNA og karakter i byggeriet, hvilket også er grunden til at projektet er blevet indstillet til Renover prisen 2020.

Renover prisen 
Renover prisen uddeles hvert år til et renoveringsprojekt, som har tænkt brugskvalitet, bæredygtighed og bidrag til omgivelserne ind i et projekt, som kan inspirere flere til at renovere historiske bygninger. 

Hos Boligselskabet Sjælland er der stor glæde over indstillingen, som ifølge byggechef Per Bro forøger motivationen for at tænke anderledes ved renovering af ældre bygninger fremadrettet.

“Renover prisen er en fantastisk anerkendelse af vores arbejde for at bevare ejendommens historiske udtryk og bidrag til lokalområdet. Sankt Peders Strædes arkitektur og historie er en integreret del af Roskildes DNA, og det kræver helt særlige kompetencer til udførelsen, fordi det historiske skal forenes med en tidssvarende indretning”, fortæller Per Bro.   

Renoveringen er derfor udført med respekt for den bevarelsesværdige bygning, samtidig med at funktionaliteten er ført med ind i det nye årtusind. På den måde bidrager Sankt Peders Stræde endnu til fortællingen om Roskilde som en historisk købstad.

Tidligere artikelDen første vendbare montagehandske
Næste artikelByggeriet af stor oplevelsespark nærmer sig den afsluttende fase