Foto: LE34 PR // LE34 har i dag afdelinger over det meste af Danmark samt i Skåne og Göteborgregionen Sverige, hvor en ny afdeling også er på tegnebrættet i det østlige Mellemsverige.

Mickael Holgersson er ny administrerende direktør i landinspektørfirmaet LE34 i Sverige. Han skal sikre vækst, hvor virksomheden forventer at ansætte 50 nye medarbejdere i Sverige inden for de næste fem år.

Mickael Holgersson er den nye administrerende direktør for den svenske del af i Nordens største landinspektørfirma LE34. Med en tidligere stilling som affärsområdeschef i LE34 Sverige overtager han pladsen efter Per Nord, der går på pension. Siden 2014 har den danske virksomhed været til stede i Sverige med base i Malmø i Skåne, og i Göteborgregionen åbnede det andet svenske kontor i april 2019.

Foto: LE34 PR // Mickael Holgersson

Mickael Holgersson er 47 år og har arbejdet i bygge- og anlægsbranchen gennem hele sin karriere med en baggrund som ingeniør. Han har arbejdet med tilsyn og kontrol af konstruktion under vand samt havopmåling som dykker og konsulent. Umiddelbart inden han kom til LE34, arbejdede han som infrastrukturchef med ansvar for at udvikle Ystad Havn med to nye færgelejer. 

“Da jeg kom til som affärsområdeschef, var det for at skabe de rette betingelser for vækst i LE34 i Sverige. I takt med virksomhedens positive udvikling er rollen som administrerende direktør et naturligt næste skridt for mig. Jeg er meget glad for og stolt over, at ejerne stadig har tillid til, at jeg kan tage LE34 til det næste niveau i Sverige”, siger Mickael Holgersson. 

“I de kommende år skal vi udvide virksomheden væsentligt i Sverige, og der er ingen tvivl om, at Mickael er den helt rigtige til at stå i spidsen for den opgave. Han har allerede vist sit værd i forbindelse med udviklingen af LE34 i Sverige frem til nu, og vi er rigtig glade for, at han har takket ja til udfordringen”, siger Kenneth Norre, administrerende direktør hos hele LE34.

Forventer 50 nye medarbejdere i Sverige
I løbet af de næste fem år forventer LE34 i Sverige at ansætte ca. 50 nye medarbejdere. Mickael Holgersson har i samarbejde med ejerkredsen udarbejdet en forretningsplan for virksomhedens ekspansion på baggrund af byudviklingen i områderne omkring de tre største byer, Stockholm, Göteborg og Malmø.

“Vi arbejder med en organisk vækstplan, hvor vi har tilknyttet nøglepersoner inden for byggebranchen i Malmø og Göteborg, der sikrer, at vi får del i de mange store anlægsprojekter i de to regioner. Samtidig er vi teknologisk med helt fremme, hvilket både skal sikre os opgaver og gøre os attraktive som arbejdsgivere”, forklarer Mickael Holgersson. 

Stort vækstpotentiale i Øst-Sverige
I dag har LE34 afdelinger over det meste af Danmark, og udover Skåne og Göteborgregionen fokuseres der i høj grad på det østlige Mellemsverige – her er en ny afdeling under overvejelse, og frem mod 2020 forventer virksomheden at tage del i mange store infrastrukturprojekter. 

“Overalt, hvor vi er tilstede, leverer vi et højt serviceniveau – det er et af virksomhedens kendetegn og en grundlæggende værdi for alle LE34-medarbejdere. Vi skal fortsætte udviklingen omkring Malmø og Göteborg og sidenhen omkring østkysten i Mellemsverige, hvor vi allerede er i gang med at finde de rette nøglepersoner, der skal drive væksten”, siger Mickael Holgersson.

Tidligere artikelNyt hjerneskadecenter i Nykøbing skal bygges af lokal entreprenør
Næste artikelNy håndbog skal fremme CLT i byggeriet