Foto: Pexels.com

Varde Kommunes borgmester, Erik Buhl, advarer regeringen om at byggereglementet fra nytår kan medfører store konsekvenser. Særligt uden for landets store byer, hvortil han derfor opfordrer regeringen til at justere lovgivningen til en fritvalgsordning.

Fra 1. januar i det nye år kræves det at virksomheder benytter private certificerede rådgivere, frem for for kommunerne, når de skal have byggetilladelser. Dog er der mangel på certificerede rådgivere udenfor de store byer, hvilket dermed kan hæmme virksomheder i vækst. Virksomheder som dermed er klar til at udvide eller bygge nyt vil kunne se frem til ventetid på at få gældende byggetilladelser. Eksempelvis er der i Varde på nuværende tidspunkt ingen certificerede rådgivere til at behandle alle aspekter af en byggesag.

Derudover tager byggereglementet også opgaver fra de mindre rådgivere, som uden større investering i certificeringer, ikke længere har mulighed for at gennemføre byggesager. Dermed opfordre Erik Buhl til, at regeringen justerer lovgivningen til en fritvalgsordning. Det vil hjælpe virksomheder med enten at sikre sig en certificeret rådgiver eller en lokal, som stadig vil kunne lade kommunen stå for byggesagsbehandlingen.

Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, udtaler følgende om problemet:
”Målet med den nye lovgivning er mindre bureaukrati, men den ender i stedet med at blive en mavepuster til virksomheder uden for de store byer. Regeringen bør se på, hvordan en justering kan afhjælpe, at store dele af Danmark bliver koblet af væksten”.

     

Tidligere artikelEU kalder på en ny renoveringsbølge. Danmark sakker bagud
Næste artikel44 nye almene boliger skyder op på Amager