Den midtjyske modulbygger ABC Pavilloner har netop ansat Gitte Højbjerg Henriksen som ny økonomichef. Dermed får virksomheden en stærk profil i spidsen for regnskabsafdelingen, som senest kommer fra en stilling som administrationschef i den skandinaviske speditørvirksomhed Bring Frigo og har mere end ti års erfaring fra tilsvarende stillinger.

Det bliver en kvinde med solid erfaring inden for økonomi, bogføring og administration, som tiltræder stillingen som økonomichef i ABC Pavilloner og således bliver ansvarlig for modulbyggerens regnskabsafdeling. ABC Pavilloner og søstervirksomheden Concept Living har nemlig netop ansat 55-årige Gitte Højbjerg Henriksen, som virksomheden henter fra den skandinaviske speditørvirksomhed Bring Frigo, hvor hun besad en stilling som administrationschef.

– Det er for os utrolig tilfredsstillende, at vi er lykkedes med at tiltrække en solid profil som Gitte Højberg Henriksen, der har mange års erfaring med ledelse i økonomi- og administrationsafdelinger. Hun gør sig bemærket for sine evner til at føre digitalisering og optimering af processer ud i livet, mens hun ligeledes har stærke ledelsesmæssige kompetencer. Derfor ser vi også frem til, at hun nu kommer til at tage teten på økonomifronten i samarbejde med hendes nye kollegaer, siger direktør i ABC Pavilloner, Kjeld S. Facius.

Gitte Højbjerg Henriksen har mere end ti års erfaring fra chefstillinger inden for økonomi og administration i blandt andre Himmerland A/S, Industribeton A/S og Hirtshals Seafood A/S. Oprindeligt har hun taget en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og har en merkonomuddannelse i regnskabsvæsen, hvilket hun siden har suppleret med en merkonom i analyse og finansiering samt et uddannelsesforløb i personligt lederskab, en såkaldt MasterCoach, med fokus på ledelse og kommunikation i 2014.

Hos ABC Pavilloner kommer Gitte til at have det overordnede ansvar for alle økonomi- og bogholderifunktioner, og hun kommer desuden til at varetage opgaver som månedsrapporteringer til ledelsen og udarbejdelse af årsregnskab:

– I stillingen som økonomichef så jeg en unik mulighed for at bringe mine kompetencer og erfaring i spil. Jeg kommer til at varetage flere operationelle økonomiopgaver, mens jeg også får ansvaret for at lede og udvikle afdelingen, hvilket er utrolig motiverende for mig. Særligt ser jeg frem til at samarbejde med mine nye kollegaer om at udvikle økonomi- og bogholderifunktionerne og således sætte mit aftryk på ABC Pavilloner, fortæller Gitte Højbjerg Henriksen. Gitte Højbjerg Henriksen bor i Viborg, og fritiden bruger hun gerne med familien samt golf.

Tidligere artikelNordsjællands største teknikentreprenør styrker sin position med opkøb af VVS-firma
Næste artikelEn hyldest til hele teamet